Annonce:
Annonce:

Mystisk Struer-sag: Hemmelige sigtelser og lukkede døre

Sigtelser og andre detaljer blev mørkelagt af anklagemyndigheden, efter fire mænd fra Struer-området blev anholdt tirsdag i sidste uge

Der var ikke mange informationer at hente om den mystiske Struer-sag, da fire mænd onsdag blev fremstillet i grundlovsforhør i retten ved Holstebro. Foto: Ernst van Norde
Der var ikke mange informationer at hente om den mystiske Struer-sag, da fire mænd onsdag blev fremstillet i grundlovsforhør i retten ved Holstebro. Foto: Ernst van Norde
Annonce:
Følg Krimi

Dørene blev smækket i, da fire mænd onsdag blev fremstillet for grundlovsforhør ved retten i Holstebro, mens sigtelser og to af sagens punkter blev holdt hemmelige selv under det åbne møde.

Det skriver Dagbladet Holstebro/Struer, som selv var til stede under grundlovsforhøret.

Ifølge retsbogen, som Ekstra Bladet er i besiddelse af, er de fire mænd i alderen fra 24 til 62 og er hver især sigtet for forskellige forhold heriblandt besiddelse og affyring af funktionsdygtige pistoler, forsøgt salg af forskellige pistoler samt besiddelse af henholdsvis 500 gram MDMA og 207 gram kokain.

Alle fire sigtede nægter sig skyldige.

Hemmelige implicerede
Ud over de fire sigtede, kunne anklagemyndigheden også oplyse, at man stadig leder efter endnu en navngiven person, mens man endnu ikke har udelukket, at der kan være flere medgerningsmænd på fri fod.

Annonce:

Men det var ikke den eneste årsag til, at anklageren begærede dørene lukket under onsdagens grundlovsforhør.

Anklageren gjorde også opmærksom på, at der ville blive fremlagt oplysninger blandt andet om betjente, som efter anklagerens ord 'ikke må kunne genkendes grundet deres særlige arbejdsopgaver'.

Hvilke særlige arbejdsopgaver, og hvad betjentenes medvirken i sagen var, blev ikke uddybet nærmere. Der kan være tale om, at politiet har infiltreret gruppen eller på anden måde optrådt undercover. Men det er uvist, da den del af sagen blev mørkelagt.

Hovedtiltalt afbrudt i forbrydelse
Særlig en af mændene har efter politiets opfattelse spillet hovedrollen i den hemmelige sag, eftersom hans navn går igen på mange af sigtelserne.

Den 31-årige mand er blandt andet sigtet for i mere end 10 tilfælde at have været i besiddelse af flere pistoler, som han angiveligt har affyret ved forskellige lejligheder, nærmere bestemt ved Klosterheden Plantage og Resenbro Plantage.

Annonce:

Manden er desuden sigtet for at have forsøgt at sælge mindst en Beretta-pistol, men blev afbrudt og taget på fersk gerning, da politiet slog til, skulle det være forklaret under retsmødet.

Manden erkender at have været i besiddelse af en maskinpistol, som efter hans egen forklaring ikke var funktionsdygtig.

I alt 12 politifolk var til stede for at holde øje med de fire sigtede mænd under retsmødet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: