Naboer: Det er skrækkeligt

Nakskov sørger efter branden, der kostede Freja, Casper, Thomas, Viktor og Tobias livet

Sten Oldenburg er nabo til huset, hvor fire børn og en voksen omkom sent fredag. (Foto: Per Rasmussen)
Sten Oldenburg er nabo til huset, hvor fire børn og en voksen omkom sent fredag. (Foto: Per Rasmussen)
Følg Krimi

Iført mørke jakker og med ansigter knugede af sorg og forfærdelse samlede naboer og efterladte sig i går eftermiddag foran politiets afspærring nær brandtomten på Mosevej i Nakskov på Lolland.

Det, naboerne havde været vidne til natten til lørdag, beskrev de som et rædsels-inferno. Og det faktum, som politiet netop havde underrettet offentligheden om, bekræftede ulykkeligvis de mest forfærdelige forlydender, der dagen igennem havde spredt sig i lokalsamfundet. Fem mennesker var døde i flammerne – heraf fire børn.

Thomas Sørensen og hans to børn Freja og Casper samt børnene Viktor og Tobias, hvis far, Lars, var den eneste overlevende. Lars bor i huset på Mosevej og havde fredag besøg af sin gode ven Thomas og Freja og Casper, der er jævnaldrende med Viktor og Tobias. Alle børnene var i alderen fem til otte.

Skrækkeligt
– Det var så skrækkeligt i aftes. Vi har grædt dagen igennem og frygtet det værste. Der var sådan nogle søde mennesker, som vi altid hilste på. Ubegribeligt, at det kunne ske. Vi tænker sådan på Lars (faderen i huset, red.), som nu sidder tilbage alene, siger naboen Kirsten Oldenburg.

– Åh nej; tænk sig; fire små børn. Vi håber sådan, at de ikke havde smerter, siger hun og lukker øjnene en stund.

Et par timer forinden var to af Falcks store rustvogne kørt fra Mosevej. Her arbejdede brandteknikere dagen igennem grundigt bag en afspærring, der skulle sikre diskretion og skåne sagesløse blikke. Ikke mindst de chokerede naboers.

Sten Oldenburg fortæller, at et talstærkt redningsmandskab kæmpede ihærdigt, men forgæves mod flammehavet. (Foto. Per Rasmussen)
Sten Oldenburg fortæller, at et talstærkt redningsmandskab kæmpede ihærdigt, men forgæves mod flammehavet. (Foto. Per Rasmussen)
 

Kirsten Oldenburgs mand, Sten Oldenburg fortalte, at hele området sent fredag aften var som i undtagelsestilstand med talrige politibiler, ambulancer, brandbiler og et ganske talstærkt redningsmandskab, der kæmpede ihærdigt, men forgæves mod flammehavet.

Råbte forgæves
– Inden de nåede frem, løb faderen i huset rundt ude på vejen og råbte højt og ulykkeligt. Vi så det, da han blev ført hen til en ambulance, siger Sten Oldenburg.

En anden nabo fra vejen, der ikke ønsker sit navn frem, siger.

– Faderen, der boede i huset, gik i aftes og råbte i panik ’mine børn ligger deroppe’.

Men råbet om hjælp var forgæves.

– Det var så ulykkeligt at se, hvordan paramedicinere og ambulancefolk intet kunne stille op. De stod blot der i små flokke og ventede forgæves. Hver gang, brandfolkene stoppede strømmene med vand, rakte voldsomme flammer op fra huset mod himlen. Rædselsfuldt, siger han og peger på huset eller rettere ruinen. Branden har taget meget af den lille villa.

– De var begge mine gode kammerater. Også deres børn, fortæller en ung mand, som med sine nærmeste danner en halvcirkel om stearinlys og blomster.

De skutter sig mod hinanden i vinterkulden og bukker nakken i tavshed kun afbrudt af snøft og sagte gråd.

Ubærligt
– Den tanke har strejfet os, at det kunne være bedre, om der ikke var nogen overlevende fra huset. For tænk at skulle opleve denne sorg, siger Kirsten Oldenburg, som tændte et medbragt stearinlys og lagde en smuk buket ved afspærringen.

– Der er en ubegribeligt tragisk ulykke. Vi er dybt berørte. Det vil i årevis kaste en mørk skygge over området, sagde Per Kristoffersen i følgeskab med sin hustru, der konstaterer:

– Det er ikke til at bære. Fire børn. Og en familiefar.

- Vi er dybt berørte. Det vil i årevis kaste en mørk skygge over området, siger Per Kristoffersen. (Foto: Per Rasmussen)
- Vi er dybt berørte. Det vil i årevis kaste en mørk skygge over området, siger Per Kristoffersen. (Foto: Per Rasmussen)
 

Som timerne skred frem, og eftermiddag blev til aften, kom flere til og tændte lys og lagde små buketter, men ingen formåede at sætte meningsfulde ord på sorgen og tragediens omfang. For sådan en tragedie har umiddelbart ingen mening.

– For det er bare så forfærdeligt. Jeg har det frygteligt, fortalte Ketty Hansen, nabo.

Naboen Ketty Hansen til Ekstra Bladet: - Jeg har det frygteligt. (Foto: Per Rasmussen)
Naboen Ketty Hansen til Ekstra Bladet: - Jeg har det frygteligt. (Foto: Per Rasmussen)


Herover kan du se video fra stedet (foto: Per Rasmussen)


Herunder kan du se et interview med en efterforskningsleder på stedet (foto: Per Rasmussen)

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.