Annonce:
Annonce:

Nævning sendt hjem i sag om kirkedrab

En nævning i sagen viste sig at være overordentligt tæt på drabssagen. Han måtte derfor sendes hjem

Jannie Dam Reenbergs voksne datter blev bekymret, fordi hun ikke kom hjem fra arbejde ved Sneslev Kirke. Kort efter fandt andet kirkepersonale Reenberg dræbt på kirkegårdskontoret. (Video: Per Rasmussen)
Annonce:
Følg Krimi

En nævning i den såkaldte sag om Kirkedrabet er netop blevet sendt hjem af sagens retsformand.

Drabsagen mod en 68-årig mand, der er tiltalt for drabet på den 40-årige mor til tre, Jannie Dam Reenberg, er i dag begyndt ved Retten i Roskilde. Sagen bliver dog ført i lånte lokaler i Københavns Byret på grund af overbooking i Roskilde.

Før retsmødet gennemgik retsformanden, som reglerne byder, de indkaldte nævninges habilitet i sagen. Her fandt man, at en enkelt nævning havde et meget tæt familiemedlem i Midt- og Vestsjællands Politi.

- Hans mor er ansat som kriminalassistent i afdelingen for personfarlig kriminalitet, som har behandlet denne sag. Han er derfor sendt hjem, forklarede retsformanden i sagen.

Mystik forud for kirke-drabssag: Hvornår blev 40-årig mor til tre dræbt?

Annonce:

Sagens hovedperson - en 68-årige mand - er tiltalt for at have slået sin ekskone, Jannie Dam Reenberg, ihjel i december sidste år.

Den 40-årige kvinde blev fundet dræbt på gulvet af kirkekontoret i Sneslev Kirke, hvor hun arbejdede som kirkegraver.

- Bevisførelsen i den her sag vil indsnævre drabstidspunktet betydeligt. Det er min opfattelse, at hun døde 29. december om morgenen, lød det fra anklager Kathrine Als fra Midt- og Vestsjællands Politi i sin forelæggelse af sagen. 

40-årig graver knivdræbt ved kirke: Nu tiltales eksmanden

Liget af kvinden blev fundet dagen efter, den 30. december, af kolleger i Sneslev Kirke.

Ifølge anklageskriftet mod den 68-årige mand, blev Jannie Dam Reenberg under overfaldet blandt andet stukket i halsen. En obduktion har senere slået fast, at hun forblødte af det dybe stik i halsen.

Annonce:

Ifølge obduktionsrapporten fandt man ikke afværgelæsioner på den 40-årige kvindes krop, og meget kan derfor tyde på, at Jannie Dam Reenberg ikke nåede at forsvare sig imod sin drabsmand.

I bevisførelsen mod den 68-årige eksmand indgår blandt andet teleoplysninger fra hans mobiltelefon, som blev registreret på en masteposition tæt på gerningsstedet klokken 8.38 den 29. december.

Den 68-årige nægter sig skyldig og vil i dag afgive sin forklaring til retten.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: