Nanna fik brækket håndleddet: Idrætslærer anmeldt for vold

En mor har anmeldt sin datters lærer for vold efter en episode i idrætstimen

Nanna kom grædende hjem fra idræt og fortalte, at hendes arm var blevet vredet rundt af idrætslæreren. Vedkommende er nu meldt for vold. (Foto: Privat)
Nanna kom grædende hjem fra idræt og fortalte, at hendes arm var blevet vredet rundt af idrætslæreren. Vedkommende er nu meldt for vold. (Foto: Privat)
Følg Krimi

Nanna kom torsdag grædende hjem til sin mor Michelle Bossen efter en idrætstime på Stubbæk Skole i Aabenraa, hvor hun går i 5. klasse. Her fortalte hun, at læreren havde vredet armen om på hende, fordi hun ikke ville slippe et kort, som blev brugt til en leg i timen.

- De legede en Stratego-leg, hvor Nanna og en anden pige ville bytte kort, men det ville læreren ikke have, de gjorde, fordi hun sagde, det ville være at snyde. Og så har Nanna ikke ville give kortet lige så hurtigt, som læreren ville have, og for at få kortet vred hun armen om på hende og brækkede fingrene op, fortæller Michelle Bossen til Ekstra Bladet.

Nanna valgte med det samme at tage hjem fra skole, mens viceskoleleder, Peder Lund Nielsen ringede til den intetanende mor.

- Han siger så, at jeg nok snart får en datter hjem, som er ked af det efter en konflikt i gymnastiktimen, siger Michelle.

Og det var sandt. Nanna var grædefærdig, da hun trådte ind ad døren.

- Hun hyler og græder, og hun er ellers en hårdkogt pige.

Nanna med den nyerhvervede gips. (Foto: Privat)
Nanna med den nyerhvervede gips. (Foto: Privat)

Så tiden an
Både mor og Nanna beslutter sig for at tage det roligt og se tiden an, men som dagen går, hæver armen. Michelle beslutter sig for at ringe til politiet for at spørge dem til råds.

- De siger så, at vi skal tage på skadestuen, og det gør vi.

På skadestuen får 11-årige Nanna taget røntgenbillede af sin skadede venstre arm.

- Det viser sig så, at hun har brækket håndrodsknoglen. Og hun skal have gips på. De siger så, at jeg skal anmelde det til politiet. De laver også et skriv til politiet og kommunen.

Sagspapirerne Michelle Bossen fik med hjem fra hospitalet. (Foto: Privat)
Sagspapirerne Michelle Bossen fik med hjem fra hospitalet. (Foto: Privat)

Da Michelle har anmeldt sagen til politiet, beslutter hun sig for at give skolen besked om, hvad der er sket, efter hendes datter kom hjem.

- Jeg skriver til Peder, at Nanna muligvis ikke kommer i skole i morgen, fordi hendes lærer har brækket hendes håndled. Og der forventer jeg så lidt at få et svar, siger hun og fortæller, at viceskoleinspektøren i stedet ringede i dag (fredag, red.) lidt i klokken 08.00 og sagde, at Nanna ikke skulle komme i skole, før sagen er afsluttet.

Burde bortvises
Der er kun en rigtig ting at gøre i denne sag, mener Michelle Bossen: Læreren skal bortvises. Det mener både hun og Nannas far.

- Jeg synes, det er sygt. Jeg kan da ikke selv bare lige brække en hånd ved at tage fat i den, så det har da været voldsomt. Ellers brækker den ikke bare sådan lige.

- Jeg håber, hun bliver bortvist, hvis det er hendes metoder. En skolelærer bør aldrig tage fat i et barn på den måde.

Fredagen igennem har Nanna sovet, men det er svært for de smerter, hun har i tommeltotten. I forbindelse med undersøgelserne er der også taget røntgen af pigens fingre, som røntgenlæger kigger nærmere på i løbet af fredagen.

Bekræfter sag
Hos lokalpolitiet i Aabenraa bekræfter man sagen.

- Jeg kan ikke udtale mig om sagen, men det er rigtigt, at vi har modtaget en anmeldelse om vold mellem en elev og en lærer. Den efterforskes nu som en voldssag, siger politikommissær Sønke Iversen til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har ligeledes været i kontakt med viceskoleinspektør på Stubbæk Skole, Peder Lund Nielsen, for at give skolen mulighed for at komme til orde. Han bekræfter også, at der er en sag mellem en elev og en lærer, men da sagen er ’ude af deres hænder’, udtaler han sig ikke.

En fuldtonet skandale

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.