Nordjyllands Politi måtte lidt over midnat natten til torsdag eftersætte en 34-årig bilist, der efter at være blevet bragt til standsning valgte at køre fra politiet
Det skete i Aalborgs sydlige del Skalborg på Hobrovej under en færdselskontrol. Efter bilen var standset og politiet talte med føreren på stedet kørte føreren pludseligt fra stedet og politiet iværksatte en eftersættelse med flere patruljebiler.
Bilen blev fundet ved Skelagervej, hvor føreren var løbet fra bilen. Føreren blev kort efter fundet i en opgang i nærheden, hvor han gemte sig.
Manden blev anholdt og sigtet for narkokørsel og for flere farlige situationer afstedkommet af, at han var stukket af. Hans bil blev ligeledes beslaglagt.
Den 34-årige mand er fra Aalborg og blev efter endt afhøring løsladt.