Narkobilist på afveje

En blodprøve skal afsløre, hvilke stoffer, han har taget

Narkobilist på afveje

Et mildt sagt ualmindeligt syn mødte beboerne på vejen her til morgen.

Beboerne i en villa på Septembervej i Søborg fik søndag morgen en brat opvågnen, da en bil pludselig bragede gennem rækværket og endte på siden i indkørslen.

På billederne ser det heldigvis ikke ud til, at huset er blevet ramt. Til gengæld har en sort bil fået smadret en del af fronten.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

- Det ser mere voldsomt ud, end det var, men der er tale om en narkopåvirket bilist, som er kørt galt, siger vagtchef ved Vestegnens Politi Mads Dam til Ekstra Bladet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 07.08. Ingen kom fysisk noget til, men bilisten er kørt til kontrol på skadestuen. Derefter vil han blive afhørt og løsladt.

En blodprøve skal afsløre, hvilke stoffer, han var påvirket af.

- Hvordan han kørte galt, og hvordan han ender på siden må undersøgelserne vise, siger vagtchefen.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer