Annonce:
Annonce:

Nedgravet spædbarn: Efterlyser ung kvinde med mørkt krøllet hår

Politiet leder efter en kvinde, der har haft en 'særpræget adfærd', hvor dødt spædbarn blev fundet

Det døde spædbarn blev fundet gravet ned i et grønt område ved Brinken i Glostrup (Video: Local Eyes)
Annonce:
Følg Krimi

Se mere video på localeyes.dk

En ung kraftig kvinde med mørkt krøllet hår efterlyses nu af politiet efter fundet af en nedgravet spædbarn på Brinken i Glostrup.

Vidner har flere gange set kvinden for cirka to uger siden, hvor hun havde en 'særpræget adfærd' på stedet. Siden er hun ikke set.

Hun beskrives som cirka 20-25 år gammel og ca. 170 cm høj, er meget kraftig og har langt mørkt og krøllet hår. Hun er formentlig af anden etnisk oprindelse end dansk – muligvis rumæner.

Hun kan have boet i området uden at være tilmeldt i Folkeregisteret, men menes nu at opholde sig et andet sted, måske i området omkring Brøndby Strand.

Annonce:

- Vi ved ikke, om hun har noget med sagen at gøre, men vi vil meget gerne tale med hende. Hun må gerne selv kontakte os, men skulle nogen kende noget til hende, så hører vi gerne fra dem, siger efterforskningsleder Ole Nielsen, Københavns Vestegns Politi.

Den unge kvinde er ofte set i området, hvor spædbarnet blev fundet. Hun sad flere gange alene på en bænk lige ved findestedet, og hun virkede 'indelukket', oplyser Ole Nielsen til Ekstra Bladet.

- Vi tror også, at hun har boet i området uden at være tilmeldt folkeregisteret, siger han.

Moderen har brug for hjælp
- Vi er fortsat interesserede i at høre fra alle, som har viden om eller undrer sig over et forsvundet spædbarn. Jeg vil fortsat også opfordre moderen til at henvende sig – uanset hvad der er sket, må hun have det forfærdeligt og have brug for hjælp, siger Ole Nielsen.

Baby-liget var ikke helt skeletteret, kun delvist.

Derfor har retsmedicinerne kunnet finde biologisk materiale til en dna-analyse. Men der kan gå et par uger, før retsgenetikerne kan sige noget om barnets køn og etniske afstamning.

Annonce:

Mystik efter fund af spædbarns-lig: Hvorfor er jakken ikke blevet set tidligere?

Siden 1995 er 14 spædbørn blevet fundet efterladt - formentlig af deres mødre. Seks var døde, mens otte overlevede.

Syv af hittebørnene var piger, fire var drenge, mens kønnet i tre sager ikke er oplyst. Obduktionen af det skeletterede spædbarn, der mandag blev fundet i Glostrup, har som nævnt endnu ikke vist barnets køn.

Kun en mor er fundet
Ud af de 14 sager er moderen kun fundet i det ene tilfælde, fordi hun meldte sig selv på et hospital natten efter. 13 sager om døde eller levende hittebørn er altså uopklarede.

Otte af hittebørnene blev efterladt på en måde, så meningen formentlig var, at de hurtigt skulle blive fundet.

Københavns politi har to af de uopklarede sager.

Annonce:

En cirka en uge gammel pige blev 31. januar 2013 fundet i en sportstaske i Rektorparken i København ved en parkeret bil. Barnet havde ligget i kulden i syv timer, men overlevede. Den 26. december 2003 blev liget af en spædbarn fundet i et villakvarter i Vanløse, hvor den cirka et døgn gamle pige var kastet over en hæk.

Svære sager at opklare
Det er svære sager at opklare, siger politikommissær Hans Erik Raben, drabs-sektionen:

- I sagen fra Rektorparken har vi en konkret mistanke om, at moderen var en omrejsende udlænding, som ikke havde været i kontakt med det danske sundhedssystem. I sagen fra Vanløse var barnet kaukasisk, sandsynligvis fra Nordeuropa, men hvis moderen ikke har været i kontakt med sundhedsvæsenet og har født i dølgsmål, er det også en svær sag at opklare, siger Hans Erik Raben.

Politiet skal helst have et tip og en konkret mistanke til en kvinde, før politiet kan tage en dna-test, som vil koble barnet til moderen.

Hvis en mor holder sin graviditet skjult og føder i dølgsmål er politiets muligheder for at opklare sagen små.

En dna-prøve fra et hittebarn giver en blanding af moderens og faderens dna.

Annonce:

Derfor kræver det en mistanke til konkrete personer, så politiet kan få sammenlignet barnets dna direkte med moderens eller faderens dna for at få bekræftet, at de har avlet barnet.

De overlevende hittebørn er alle blevet bortadopteret

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: