Annonce:
Annonce:

Nedlagt af maskeret politi: Ville kapre passagerfly

Et Aeroflot-flys pludselige 180 graders vending fik i første omgang myndighederne til at frygte en mulig terrorhandling

De øvrige passagerer var ikke tilfredse med mandens stunt. Video: Reuters/Maxim Tverintev
Annonce:
Følg Krimi

En beruset passager, der forsøgte at kapre et passagerfly med kurs mod Moskva, er blevet arresteret, oplyser russiske embedsmænd tirsdag.

Aeroflot-flyet lavede pludselig en 180 graders vending, kort tid efter det var lettet fra den sibiriske by Surgut, hvilket gav anledning til bekymringer om mulig terrorisme.

Det blev dog hurtigt klart, at den potentielle kaprer var meget fuld ifølge et russisk nyhedsbureau, skriver flere internationale medier - herunder The Guardian.

Den 41-årige mand havde i sin fuldskab truet med at være i besiddelse af et våben samt at have planer om at bryde ind i cockpittet for at få ændret flyets destination.

Narret af piloter
Ifølge avisen skulle piloterne i den forbindelse have overbevist manden om, at de for at kunne imødekomme hans krav var nødt til at mellemlande i byen Khanty-Mansiysk for at tanke op.

Men i lufthavnen ventede maskeret, russisk politi, der hurtigt stormede flyet og pacificerede den mistænkte, som optagelsen ovenfor viser.

Fik flyet til at lande: Her binder passagerer 'uregerlig' mand fast

Herpå fremgår det også, hvordan de øvrige passagerer skælder ud på manden.

'Vi er forsinkede på grund af dig', kan en høres råbe. 'Din idiot', råber en anden.

Ruslands statslige undersøgelseskomite oplyser, at manden er kendt af politiet og har en kriminel baggrund. Han risikerer nu op til 12 års fængsel for kapringsforsøget.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: