Ni døgn efter Kaizer blev skudt: - Vi har det ad helvede til

Hunden Kaizer blev tirsdag skudt og måtte kort efter aflives. Hændelsen skete efter et besøg i naboens have, og selvom der er en person, der har skudt i villakvarteret, er der intet nyt

Det var dette hegn i haven ind mod naboen, som Kaizer angiveligt forcerede den dag, han blev skudt. Til venstre ses Dorthe Altofte og steddatter Natasja Wildenrath Altofte. Foto: Tariq Khan
Det var dette hegn i haven ind mod naboen, som Kaizer angiveligt forcerede den dag, han blev skudt. Til venstre ses Dorthe Altofte og steddatter Natasja Wildenrath Altofte. Foto: Tariq Khan
Følg Krimi

Det er over en uge siden, at Dorthe Altofte efter eget udsagn fandt sin hund Kaizer skudt på naboens trappetrin i Store Rørbæk på Sjælland.

Og det er ikke blevet lettere at undvære den fire-årige krydsning mellem schæfer, labrador og rottweiler, fortæller Kaizers ejer, Dorthe Altofte.

- Vi har det ad helvede til. Jeg kan ikke sove om natten. Jeg føler, at en del af mig er revet væk. Jeg blev skilt for tre år siden, og der fik jeg kun Kaizer med, så på den måde betyder han ekstremt meget for mig.
Artiklen fortsætter under billedet.

Den fire-årige Kaizer var en krydsning mellem labrador, schæfer og rottweiler. Og ifølge familien, der har swimmingpool i haven, elskede han vand. Foto: Privat
Den fire-årige Kaizer var en krydsning mellem labrador, schæfer og rottweiler. Og ifølge familien, der har swimmingpool i haven, elskede han vand. Foto: Privat

Naboen til Dorthe Altofte nægter at have skudt hunden, og det gør ikke sorgen lettere, at der tilsyneladende ikke er sket fremskridt i efterforskningen om, hvem der skød et hagl gennem kranspulsåren på Kaizer.

Kaizer blev skudt efter besøg i naboens have: - Det er som at miste et barn

- Jeg føler, at vi bliver negligeret. Selvfølgelig er en hund ikke det samme som et menneske, eller hvis der sker en ulykke, men han var en del af vores familie. Så jeg kunne da godt tænke mig, at de (politiet, red.) bare havde gjort noget. Det virker bare ikke sådan, siger Dorthe Altofte.
Artiklen fortsætter under billedet.

Alexander Altofte her med familiens anden hund Malthe, der ifølge Dorthe Altofte også sørger over tabet af Kaizer. - Han hopper hele tiden op ad bilen, hvor Kaizer lå, efter han var blevet skudt. Når jeg så åbner bagklappen hopper han op og snuser, hvor Kaizers hoved lå, siger Dorthe Altofte. Foto: Privat
Alexander Altofte her med familiens anden hund Malthe, der ifølge Dorthe Altofte også sørger over tabet af Kaizer. - Han hopper hele tiden op ad bilen, hvor Kaizer lå, efter han var blevet skudt. Når jeg så åbner bagklappen hopper han op og snuser, hvor Kaizers hoved lå, siger Dorthe Altofte. Foto: Privat

Hvem skød?
At Politiet tilsyneladende ikke har større interesse i at opklare, hvem der har et våben i et villakvarter undrer familien.

- Hvis det virkelig ikke er min nabo, der har skudt, så må de jo finde ud af, hvem det så er, der render rundt og skyder i et villakvarter. Jeg føler mig i hvert fald ikke tryg. Jeg har aldrig før låst min hoveddør, når jeg var hjemme, men det gør jeg nu, siger hun.

Dorthe Altoftes mand, der lige nu er udsendt med forsvaret i Mali, har også taget den triste nyhed om Kaizers død hårdt.

-  Han har det ad helvede til. Han bliver ved med at sige, ’jeg fik ikke sagt farvel.’ Og hver gang, han ringer hjem fra Mali, spørger han, om der er noget nyt i sagen, og så må jeg jo fortælle, at det er der ikke, siger Dorthe Altofte.

Trods lovændring: I denne situation må du stadig skyde naboens kæledyr

Politiet: Vi tager det alvorligt
Hos et ferieramt Nordsjællands Politi forsikrer man over for Ekstra Bladet, at man er i gang med efterforskningen, men ønsker ikke at uddybe, hvor langt man er kommet, eller hvad man har foretaget sig siden anmeldelsen.

- Vi har faktisk rigtig stor fokus på denne her sag. Den bliver stadigvæk efterforsket, og vi undersøger forskellige muligheder. Men vi har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, siger Henriette Døssing, pressemedarbejder ved Nordsjællands Politi.
Artiklen fortsætter under billedet.

Det var i bagagerummet her, at Kaizer blev lagt op, efter han var blevet skudt. Foto: Tariq Khan
Det var i bagagerummet her, at Kaizer blev lagt op, efter han var blevet skudt. Foto: Tariq Khan
 

Men den udmelding undrer Dorthe Altofte.

- Jeg snakkede med en af de to politimænd, der sidder med sagen i torsdags, og der sagde han, at de ikke havde foretaget sig noget i sagen, siden de var herude første gang, da Kaizer var blevet skudt.

Der er i aften kl. 18.30 arrangeret et optog i Store Rørbæk til minde om Kaizer.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.