Niårig pige voldtaget: Skolen advarede børn om mand i sort bil

Nu skal Vinderup Skoles ledelse og elevernes forældre hjælpe hinanden igennem den grove sexforbrydelse, som en lille pige i sidste uge blev udsat for

Politiet har i dagevis arbejdet ved Legind Sø på Mors på, hvad der skulle vise sig at være en alvorlig sexforbrydelse mod et barn. Bilen på billedet her er en politibil. Foto: Rasmus Skaftved/Ritzau Scanpix
Politiet har i dagevis arbejdet ved Legind Sø på Mors på, hvad der skulle vise sig at være en alvorlig sexforbrydelse mod et barn. Bilen på billedet her er en politibil. Foto: Rasmus Skaftved/Ritzau Scanpix
Følg Krimi

Børnene i den lille by Vinderup fik tirsdag at vide, at de skulle holde sig langt væk, hvis en mand i en sort bil forsøgte at få kontakt med dem.

Manden udviste nemlig 'en unormal' interesse for børn.

Årsagen til advarslen, som blev sendt ud via skoleintra på Vinderup Skole, var værre, end forældrene og eleverne havde forestillet sig, viste det sig lørdag.

Her løftede politiet sløret for, at en sexforbrydelse af værste skuffe var overgået en af skolens elever, og at den formodede gerningsmand nu var pågrebet.

Der skulle dog gå hele ni dage fra den fuldbyrdede voldtægt, som en niårig pige blev udsat for, til den mistænkte blev anholdt, sigtet for både voldtægt og frihedsberøvelse og siden varetægtsfængslet. Der er tale om en 34-årig lastbilchauffør, som nægter sig skyldig.

Mand anholdt for voldtægt af barn: - Min mand er ikke et monster 

Har en sort bil
Den formodede gerningsmands kone fortæller til Ekstra Bladet, at parret har to biler: en sort Peugeot 308 og en grå Peugeot 307.

Dem har politiet ifølge kvinden konfiskeret. Den oplysning vil politiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi og leder af efterforskningen Hans Roost ikke kommentere, da grundlovsforhøret af den mistænkte blev afholdt bag lukkede døre.

Teknikere søger spor efter voldtægten af en niårig pige. Foto: Rasmus Skaftved/Ritzau Scanpix
Teknikere søger spor efter voldtægten af en niårig pige. Foto: Rasmus Skaftved/Ritzau Scanpix
 

Ville undgå panik
Sagen har rystet det lille samfund i den nordlige by i Vestjylland, hvor de færreste har kunnet undgå at fornemme, at noget ubehageligt var sket.

- Man ville undgå, at der gik for megen panik i den og heller ikke gå i vejen i forhold til den efterforskning, politiet har lavet, siger Anders Houdam Andreasen, som er bestyrelsesformand for forældrebestyrelsen på Vinderup Skole, til Ekstra Bladet.

Han tilføjer, at han ikke kendte de nærmere grusomme detaljer om forbrydelsen, før politiet lørdag meldte det ud, men var informeret om, at der forelå en bekymring for en elev.

- Jeg vidste ikke, det var på det her niveau. Det vigtige i det her er, at politiet har kunnet handle så hurtigt og kompetent, som de har. Og det har kunnet lade sig gøre uden at skabe panik, siger den 43-årige familiefar.

Nu tyder noget på, at advarslen var yderst velbegrundet:

- Det er ikke rart. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det er for pigen eller familien, siger bestyrelsesformanden, som tilføjer, at der er igangsat et kriseberedskab til at håndtere såvel voldtægtsofferets som hendes skolekammeraters situation.

Området ved Legind Sø har været underlagt en intensiv politiefterforskning, som endnu ikke er afsluttet. Foto: Rasmus Skaftved/Ritzau Scanpix
Området ved Legind Sø har været underlagt en intensiv politiefterforskning, som endnu ikke er afsluttet. Foto: Rasmus Skaftved/Ritzau Scanpix
 

Ring til mor og far
At der gik dage, før efterforskningen for alvor begyndte, skyldes, at den lille pige var så skræmt, at hun ikke omgående var i stand til at fortælle sine forældre om overgrebet.

Kombinationen af en bekymring fra skole og familie og en videoafhøring af pigen fik dog mandag politiet til at indse, at der var sket en alvorlig forbrydelse, som myndigheden begyndte at efterforske intensivt for at pågribe gerningsmanden.

Derudover var det afgørende at sikre byens øvrige børn mod en sexforbryder, som stadig var på fri fod, og man besluttede sig derfor for at advare mod manden i den sorte bil.

Anders Houdam Andreasen har to sønner på Vinderup Skole på henholdsvis 10 og 12 år.

- Jeg tog en snak med dem om, hvorvidt man kunne tillade sig at hjælpe, hvis nogen henvendte sig, og mine børn fik at vide, at de skulle ringe til os med det samme, hvis de oplevede noget unormalt. Vi ville ikke ud i en situation, hvor børnene skulle løbe skrigende væk, hver gang de så en sort bil, fortæller Anders Houdam Andreasen, hvis børn tog beskeden stille og roligt.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi var det under trusler eller på grund af løfter, at den niårige pige fra Vinderup steg ind i bilen. Voldtægtsforbryderen kørte hende ifølge politiet 35 minutter væk og gennemførte en fuldbyrdet voldtægt for bagefter at sætte hende af i nærheden af det sted, hvor han omkring to timer tidligere havde samlet hende op.

Voldtog 12-årig i 2007
Ekstra Bladet kunne i går afsløre, at den anholdte  mand har en dyster fortid. Han er dømt for ved højlys dag at have voldtaget en 12-årig pige, da hun luftede sin hund ved Sostrup Slot i det nordlige Djursland og efterfølgende under sin prøveløsladelse at have forsøgt at lokke mindreårige piger til sex gennem Facebook og Arto.

Anders Houdam Andreasen er langtfra upåvirket af, at en mand, som nu er sigtet for endnu en sexforbrydelse, har været på fri fod i det ellers så trygge Vinderup:

- Jeg kunne godt sætte nogle grimme ord på, hvad man kunne finde på at gøre. Men på den anden side er børnene det allervigtigste i det her, og der er ingen grund til at gå rundt og hænge folk ud for noget, de har gjort på et tidspunkt.

Trælse mennesker
Om en lille uge begynder en for Vinderups børn og forældre tiltrængt skolesommerferie. Børnene skal dog helst også møde i skole igen til august uden alt for lange skygger fra den uforståelige og ubehagelige begivenhed, som er gået ud over en skolekammerat.

- Udfordringen i det er at give børnene en fornuftig skepsis i forhold til det, de møder. Vi skal være opmærksomme på, at der findes nogle rigtig, rigtig trælse mennesker rundt omkring, men det gælder heldigvis langt de færreste.

- Det værste, vi kan gøre, er at gøre børnene bange for deres egen skygge. Vi skal sørge for, at de kan beholde deres barndom, selv om det her er sket.

Fængslets kone: Han er uskyldig
Anders Houdam Andreasen tilføjer, at det har været et 'wake up call' at opleve så hæslig en kriminalsag i den lille by:

- Vi har altid gået og brystet os af at være et lille og trygt samfund i forhold til det store, farlige København.

Den nu varetægtsfængslede mands kone fastholder overfor Ekstra Bladets hans uskyld og vurderer, at politiet har fokus på manden på grund af hans tidligere domme. Kvinden kalder det for chikane.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag