Niårig voldtaget: Den anholdte er tidligere dømt for voldtægt af barn

34-årig mand nægter sig skyldig i voldtægt og frihedsberøvelse

Først lørdag morgen kom det frem, at politiet i dagevis har efterforsket en voldtægt af en niårig pige ved Legind Sø på Mors. Foto: Rasmus Skaftved/Ritzau Scanpix
Først lørdag morgen kom det frem, at politiet i dagevis har efterforsket en voldtægt af en niårig pige ved Legind Sø på Mors. Foto: Rasmus Skaftved/Ritzau Scanpix
Følg Krimi

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller mail til 1224@eb.dk.

En niårig pige fra Vinderup blev i sidste uge, ifølge politiet, lokket ind i en bil og voldtaget.

En 34-årig mand er anholdt og sigtet i sagen og er ifølge Ekstra Bladets oplysninger langt fra et ubeskrevet blad i politiets registre over sexforbrydere.

Manden er tidligere dømt for voldtægt af et barn på Djursland og efterfølgende forsøg på samleje med mindreårige piger.

Manden er lørdag blevet fremstillet i grundlovsforhør sigtet for fuldbyrdet voldtægt og frihedsberøvelse af en lille pige.

På anklagerens begæring har dommeren valgt at lukke dørene, men manden nåede forinden at nægte sig skyldig i begge forhold.

Politi: Niårig pige lokket ind i bil og voldtaget

Sår i panden
Manden havde et markant stort sår i panden, fortæller Ekstra Bladets reporter på stedet.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi blev den niårige pige 13. juni mellem klokken 18.00 og 20.30 lokket ind i den mistænktes bil i hjembyen Vinderup, hvorefter et flere timer langt levende mareridt ifølge sigtelsen tog fart.

Manden kørte, ifølge sigtelsen, pigen til en endnu ukendt adresse 35 minutter væk, hvor sexforbrydelsen fandt sted.

Politiet har i forbindelse med efterforskningen været massivt til stede ved Legind Sø på Mors.

Da ugerningen var overstået, kørte gerningsmanden, ifølge politiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi, Hans Roost, pigen tilbage, hvor han tidligere havde samlet hende op.

- Hun bliver afleveret næsten samme sted og går så hjem, sagde han før grundlovsforhøret til Ekstra Bladet

Normalt, at børn ikke taler straks
Selv om forbrydelsen skete i sidste uge, fik politiet først nys om den i løbet af mandag og tirsdag.

- Det er set før, at børn ikke straks siger det her. Så er der andre ting, der gør, at hun vælger at få tillid til at sige: 'Nu vil jeg sige det'. Det er blandt andet nogle oplysninger fra området, som gør, at vi snakker med hende og får hende videoafhørt. Og så kommer det frem, sagde Hans Roost videre og tilføjede, at det var en kombination af flere ting, som gjorde politiet opmærksom på, at der var overgået den niårige pige noget frygteligt.

Foto: Rasmus Skaftved/Ritzau Scanpix
Foto: Rasmus Skaftved/Ritzau Scanpix
 

- Det er en kombination af det hele, at der er noget udefra, herunder nogle oplysninger fra skolen, der begynder at tyde på, at her er der et eller andet galt, fortalte Hans Roost, som tilføjede, at oplysninger fra pigens familie også medvirkede til, at man foretog en videoafhøring af pigen:

- Og så afgør denne her videoovervågning altså tingene. Og vi hurtigt bliver klar over, at der foreligger en alvorlig forbrydelse. Så bliver der sat massivt ind med efterforskning, sporsøgning, videoafhøring osv.

I dagevis har politiet derfor været til stede ved Legind Sø på Mors, som ifølge Hans Roost ikke er et ualmindeligt område for børn at opholde sig i.

Seneste nyt

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.