Norsk politi beslaglægger 1000 våben i storaktion

To personer, der alene rådede over 500-600 våben, har været varetægtsfængslet. De risikerer seks års fængsel.

Følg Krimi

Norsk politi har beslaglagt næsten 1000 våben hos mellem 15 og 20 personer, og aktionen har stået på det seneste par måneder.

Halvdelen af våbnene er fundet hos to personer og er alt fra svære automatvåben til pistoler og revolvere, oplyser politiet i Hønefoss.

Der er tale om meget alvorlige brud på den norske våbenlovgivning. Men politiet oplyser ikke, hvilken personkreds det drejer sig om.

- Politiet har som følge af efterforskningen foreløbig sigtet en række personer. To personer har været varetægtsfængslet fra april til august i sagen, siger politiadvokat Hans-Peter Aasen.

Der er tale om våben, som står fuldt funktionsklare, og våben som let kan samles til at blive det.

- Det betyder, at det potentielt er meget farligt, hvis våbnene havner i de gale hænder, siger en talsmand for politiet, Geir Hermansen, til avisen VG.

Hos de to, der har siddet varetægtsfængslet, er der ifølge politiet beslaglagt mellem 500 og 600 våben. De kan, hvis de dømmes, risikere op til seks års fængsel for brud på våbenlovgivningen.

Sagen involverer folk fra Hønefoss-regionen og landet i øvrigt, oplyser politiet. Det drejer sig både om personer, som er kendt af politiet i forvejen, og folk, som ikke er det.

Der er ikke nogen forklaring på, hvad våbnene skulle have været brugt til.

Ole Petter Drevland, der er forsvarer for den ene af de to mænd, siger, at hans klient har erklæret sig delvis skyldig ved ikke efter forskrifterne at have plomberet og opbevaret våbnene korrekt.

- Han har været våbensamler, siden han var ung, og det har nok taget lidt overhånd, siger Drevland.

Forsvareren for den anden hovedmand ønsker ikke at kommentere sagen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale