Norwegian-fly sikkerhedslandet i øde by

Fly fra København mod Florida måtte lande i det østlige Canada

En 'Dreamliner' fra Norwegian måtte lande undervejs på turen til Florida. Arkivfoto: Jens Dresling
En 'Dreamliner' fra Norwegian måtte lande undervejs på turen til Florida. Arkivfoto: Jens Dresling
Følg Krimi

Et fly fra København med retning mod Orlando i Florida måtte natten til tirsdag dansk tid sikkerhedslande i den lille by Happy Valley-Goose Bay i det nordøstlige Canada.

Det bekræfter Norwegian over for Ekstra Bladet.

- Det er korrekt, at et fra fra København til Orlando måtte lande i Goose Bay på grund af en teknisk fejl, oplyser Tonje Næss fra Norwegians presseafdeling til Ekstra Bladet.

En læser har fortalt til Ekstra Bladet, at det ser ud som om, den ene motor på flyet går i stå, hvorefter flyet måtte lande i den lille canadiske by med omkring 8000 indbyggere.

Det er foreløbig uvist, hvornår passagererne kommer videre til Orlando.

- Passagererne er nu på hotel, og vi arbejder med at finde et andet fly for at få dem til Orlando så hurtigt som muligt. Vi beklager forsinkelsen, det medfører for vores passagerer, men sikkerheden må altid komme først, lyder det fra Tonje Næss fra Norwegian.

Ifølge Flightradar24 lettede flyet fra København klokken 17.43 mandag, inden det landede i Canada omkring 23.30 dansk tid.

Ingen passagerer er kommet noget til i forbindelse med sikkerhedslandingen.

Mere fra Ekstra Bladet+

Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+