Nu er Omar begravet

Omar El-Hussein, som stod bag weekendens terrorangreb, er nu begravet

Her bæres kisten. (Video: Kenneth Meyer)

På en bidende kold begravelsesplads i Brøndbyøster stod omkring hundrede mænd i småregn, for at sige farvel til Omar El-hussein, som stod bag weekendens terrorangreb.

Begravelsen af Omar El-hussein startede i dag efter fredagsbønnen i moskeen på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter. Herefter kørte en rustvogn med kisten til Den Muslimske Begravelsesplads i Brøndbyøster, hvor Omar El-Hussein nu ligger begravet.

Ekstra Bladets reporter på stedet fortalte, at de fleste tager stærkt afstand fra Omar El-Husseins gerninger i weekenden. Stemningen til dagens fredagsbøn var meget dæmpet.

- Omar var min ven. Han havde er hjerte af guld. Det er derfor jeg er til hans begravelse. Men jeg forstår ikke det, han har gjort, siger en af den afdøde terrorists venner, som ønsker at være anonym. Han har lige forladt begravelsespladsen.

Her ankommer rustvognen

Flere af de tilstedeværende mænd er unge og maskerede. Heriblandt Muhamed, som fortæller, at han kun 'nogenlunde' tager afstand fra angrebet.

På begravelsespladsen i Brøndbyøster har folk så småt forladt stedet. På Den Muslimske Begravelsesplads blev der på et tidspunkt ringet 'Allah er stor'.

Politiet var massivt til stede under dagens begravelse. Blandt andet for at sikre, at trafikken kørte som den skulle.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.