Nu starter sagen mod 'klodens mest frygtede': Brød sammen i gråd, da hun blev tvunget i juryen

Den længe ventede retssag mod den mexicanske narkobaron Joaquin 'El Chapo' Guzmán starter tirsdag, men ikke alle er lige glad for at skulle deltage

'El Chapo' stjal for alvor overskrifterne i 2015, da han flygtede fra det topsikrede Altiplano-fængsel i Mexico. Nu skal han for første gang for retten. (Video: AP)
Følg Krimi

I millionbyen New York har de prøvet lidt af hvert, men det kan altid blive en tand vildere i USA.

I særdeleshed tirsdag, når den mexicanske narkobaron Joaquin 'El Chapo' Guzmán skal for retten for første gang.

Et af de største sikkerhedsopbud nogensinde er sat i værk, og myndigheder har hundredvis af stærkt bevæbnede betjente samt et utal af sporhunde klar.

Politiet har sågar valgt at lukke Brooklyn Bridge ned for trafik, mens 'El Chapo' har været til de indledende høringer i retten. De ville være sikre på, at der ikke opstod noget uventet, som 'klodens mest frygtede mand' kunne have sat i værk.

Navnet har han blandt andet fået, fordi han er en person, som man bestemt ikke skal lægge sig ud med.

Af samme årsag har der været stor fokus på, hvem der skal sidde i juryen, der i sidste ende skal afgøre Joaquin 'El Chapo' Guzmáns skæbne.

Et nervepirrende job, da de færreste ønsker at tage beslutninger, som narkobaronen ikke er tilfreds med. Derfor brød en af kvinderne i den 12 mand store jury grædende sammen, da hun fik at vide, at hun var blevet valgt til juryen. Det skriver Wall Street Journal.

Artiklen fortsætter under billedet

Billedet af El Chapo, da han blev udleveret til USA i januar 2017. Foto: AP
Billedet af El Chapo, da han blev udleveret til USA i januar 2017. Foto: AP
 

Myndighederne har dog lovet, at de vil gøre alt for, at juryens medlemmer forbliver anonyme. Det samme er tilfældet for de mange vidner.

Narkobarons brutale liv: Frokost før henrettelser

Flugtkonge
På trods af stor interesse fra medierne har dommeren besluttet, at kun fem udvalgte journalister må være til stede i retssagen, mens den kører - også af sikkerhedsmæssige årsager.

'El Chapo' stjal for alvor overskrifterne i 2015, da han flygtede fra det topsikrede Altiplano-fængsel i Mexico.

Efterfølgende startede en sand menneskejagt, der først sluttede seks måneder senere, da han blev anholdt af mexicanske elitesoldater, som optagelserne her viser:

Det var dog ikke første gang, at han smuttede fra fængslet. I 2001 flygtede han ved at gemme sig i en vaskekurv, og dengang tog det myndighederne 13 år at få ham anholdt igen.

I januar 2017 blev han udleveret til USA, hvor han nu sidder fængslet.

Allerede i august sidste år indgik 'El Chapo' en aftale med den højprofilerede New York-advokat Jeffrey Lichtman, som tidligere har forsvaret mafiabossen John Gotti Jr. i 00'erne.

Joaquin 'El Chapo' Guzmán

Guzmán har siden udlevering fra Mexico i januar 2017 tilbragt 23 timer i døgnet i sin celle på 10. etage i Metropolitan Correctional Central i New York.

Anklageskriftets 17 punkter mod Guzmán, som nægter sig skyldig, fordeler sig over perioden 1989-2014.

Han er som leder af Sinaloa-kartellet tiltalt for blandt andet narkohandel, drab, tortur, kidnapning og korruption.

Guzmán har ifølge anklagerne spillet en central rolle i den mexicanske narkokrig, som har kostet flere end 100.000 mennesker livet.

Samlet vurderer anklagemyndigheden, at han har indkasseret ikke under 14 mia. dollars på sine aktiviteter.

Han risikerer fængsel på livstid.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt