Annonce:
Annonce:

Nu taler DB Cargo efter forbud

DB Cargo forholder sig nu til det forbud, der for kort tid siden blev udstedt af Trafikstyrelsen

Otte mennesker mistede livet 7.30 onsdag morgen, og yderligere 16 personer blev kvæstet. Det er den værste togulykke i Danmark i 30 år. TV2 Nyhederne skriver ugen efter, at de er i besiddelse af et dokument, der viser, at der er et 'forholdsmæssigt stort antal fejl' i den måde lastvogne bliver fastgjort på DB Cargos godstog. Producer: Martin Lorentsen. Grafik / redigering: Mikkel Lund / Kristian Hansen
Annonce:
Følg Krimi

Trafikstyrelsen forbyder med omgående virkning al brug af godstog af typen sættevogne.

Sådan lød det for kort tid siden i en pressemeddelelse fra Trafikstyrelsen efter Havarikommissionen har konkluderet, at selv om læsningen foregår i henhold til gældende læsseregler – altså at kongetappen er i hul og tilsyneladende låst – og vognen dermed burde være sikker, kan traileren i praksis stadig risikere ikke at være låst og dermed ryge af.

Dermed ser det ud til, at baggrunden for den ulykke, der onsdag i sidste uge kostede 8 mennesker livet på Storebæltsbroen og sårede yderligere 16, skal findes hos DB Cargo eller på deres godstog.

Hos transportgiganten tager man Havarikommissionens foreløbige resultater alvorligt.

Styrelse forbyder godsvogne fra dødsulykke

Det oplyser kommunikationsdirektør Jan Wildau i en kort kommentar til Ekstra Bladet.

Annonce:

- Vi har en forpligtigelse til at vi leve op til europæiske og danske regler. Derfor overholder vi naturligvis Trafikstyrelsens forbud. Det kommer naturligvis til at påvirke vores arbejde fremadrettet. Vi skal nu undersøge, hvordan vi fuldt og holdent kan leve op til de nye fastsatte krav, oplyser Jan Wildau til Ekstra Bladet.

Allerede dagen efter den voldsomme ulykke indtraf, oplyste transportfirmaet, at man indstillede al kørsel med de såkaldte øl- eller lommetog.

- Havarikommissionen konkluderer, at selvom vognene ser ud til at være spændt forsvarligt fast, så er der fortsat risiko for, at de kan falde af. I var selv repræsenteret ved kontrolbesøget mandag. Hvordan forholder I jer til det resultat?

- I DB Cargo har vi meget stor respekt for Havarikommissionens arbejde. Det vil vi ikke udtale os om eller blande os i. Vi indgår et konstruktivt samarbejde for at kortlægge ulykken. Det er den eneste måde vi kan sikre, det ikke sker igen, lyder svaret afværgende fra Jan Wildau.

DB Cargo er det selskab, som stod for lastningen af det godstog, hvorfra en lasttrailer onsdag i sidste uge rev sig løs og ramte et DSB-tog på Storebæltsbroen. 8 blev dræbt. 16 blev kvæstet.

Annonce:

Foruden forbud mod de såkaldte sættevogne, har Trafikstyrelsen besluttet at ændre reglerne for, hvornår og hvor hurtigt godstogene må køre over Storebælt.

Fremover skal hastigheden sættes ned til 80 kilometer i timen, når vindstyrken når stiv kuling, altså 15 meter i sekundet.

Ved stormende kuling - 20 meter i sekundet - forbydes godstransport med vindfølsomme køretøjer, og ved storm - 25 meter i sekundet forbydes al godstransport.

Den voldsomme togulykke på Storebæltsbroen

Trafikstyrelsen har tirsdag med øjeblikkelig virkning forbudt brug af sættevogne monteret på såkaldte lommevogne.

Derudover forbyder myndighederne godstransport med tog over Storebælt i storm - og farten skal ned ved stiv kuling.

Det kommer som en reaktion på en alvorlig togulykke på Storebæltsbroen i sidste uge, hvor otte personer omkom.

Her kan du få et overblik over ulykken:

* Ulykken skete omkring klokken 07.35 onsdag i sidste uge på lavbroen på Storebæltsforbindelsen.

* Et lyntog på vej fra Aarhus mod Københavns Lufthavn blev ramt af dele fra et modkørende godstog og foretog en hård opbremsning på broen.

* Toget havde afgang fra Aarhus klokken 05.19.

* Der var 131 passagerer og tre medarbejdere om bord.

* Otte passagerer har mistet livet, mens togpersonalet er i god behold. De dræbte er fem kvinder og tre mænd. Ingen af de omkomne er børn.

* Politiet er "ret sikre" på identiteten af fire af ofrene. En endelig identifikation af de sidste fire mangler.

* Politiet er også sikre på, at der ikke er flere omkomne i toget.

* 16 passagerer er blevet kvæstet i ulykken.

* AF de 16 sårede i ulykken var 14 torsdag udskrevet fra Odense Universitetshospital. De to tilbageværende var uden for livsfare.

* Passagertoget blev ramt af en eller flere genstande på Storebæltsbroen, da det passerede et modkørende godstog.

* Ifølge Havarikommissionen var det tilsyneladende en tom trailer fra godstoget, der blev blæst af og forårsagede ulykken.

* Trafikstyrelsen har tirsdag forbudt brugen af de såkaldte sættevogne med øjeblikkelig virkning. Forbuddet gælder alle steder på jernbanenettet.

* Derudover sænkes kravene til hvilke vindhastigheder, der kræver, at togtrafik over Storebæltsbroen skal sænke hastigheden eller forbydes.

Kilder: DSB, Fyns Politi, Ritzau, Banedanmark, Trafikstyrelsen.

/ritzau/

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Har du vildledt Folketinget, Ellemann?
Annonce:

... Se billederne

Annonce:
Annonce:
Annonce: