Ny skudepisode i USA: Her dræber betjente gal knivmand

Gerningsmanden stak tilfældigt offer ned i synagoge

Følg Krimi

New Yorks politi trak tirsdag morgen våben og skuddræbte en psykisk syg mand, som gik ind i en synagoge og stak en tilfældig ned. Det skriver New York Post.

Ifølge øjenvidner råbte manden 'dræb jøderne', da han entrerede synagogens kælder, hvor han knivstak en 22-årig israelsk rabbiner-studerende i hovedet.

Et øjenvidne fik fat i politiet, som efterfølgende konfronterede knivmanden i et dramatisk opgør, der blev fanget på video.

I videoen kan man høre, hvordan både øjenvidner og politiet forsøger at overtale manden til at lægge kniven fra sig, hvilket han også indvilligede i at gøre.

Få øjeblikke efter samlede han dog kniven op igen, og begyndte at svinge den mod en betjent. Til sidst blev det for meget for en af betjentene, som affyrede et enkelt skud, der ramte knivmanden i torsoen.

Gerningsmanden blev efterfølgende kørt til Kings County Hospital, hvor han afgik ved døden.

Borgmester: Politiet handlede rigtigt
Skudepisoden falder i kølvandet på flere sager om magtmisbrug og vold blandt amerikansk politi. Mest opsigtsvækkende er drabet på 18-årige Michael Brown i Ferguson, Missouri, som medførte voldsomme uroligheder flere steder i landet.

Ifølge New York-borgmester Bill de Blasio handlede betjentene dog fuldstændig efter bogen i dette tilfælde.

- De reagerede hurtigt på en anspændt og farlig situation, og selvom et hvert tab af liv er tragisk, er vi heldige at der, takket være betjentenes hurtige indsats, ikke var flere tilskadekomne, udtaler borgmesteren. 

De Blasio mener til gengæld, at hændelsen vidner om mangler i New Yorks psykiatri.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun undskyldte kun oprigtigt, da hun hostede

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind