Ny udvikling i mørklagt rockersag

Rasteplads og skovområde afspærret: Politi og teknikere leder på ny adresse - to mænd nægter sig skyldige

Her bærer teknikere liget af den 25-årige væk. Foto: Kenneth Meyer

Har du informationer om sagen, så kontakt os på mail 1224@eb.dk eller sms 1224 (alm. sms takst).

Sagen om den mørklagte formodede drabssag fra Ballerup har her til formiddag taget en ny udvikling.

Blot små to kilometer fra den lejlighed, som politiet ransagede og finkæmmede dagen igennem i går, er teknikere og politi her til formiddag rykket ud til en ny adresse.

Nær en rasteplads og et grønt område i Vestskoven i Albertslund, hvor Ekstra Bladets udsendte er tilstede, synes efterforskere nu at lede efter nye spor.

(Video: Kenneth Meyer)

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger kan der være tale om, at politiet nu har fundet den mand, der har været forsvundet og som ifølge oplysninger til Ekstra Bladet angiveligt skulle være dræbt og muligvis parteret. Det oplyser adskillige kilder tæt på sagen til Ekstra Bladet.

Københavns Vestegns Politis har dog ikke ønsket at udtale sig yderligere om udviklingen i sagen. Pressemand Claus Buhr ønsker desuden hverken at be- eller afkræfte, om den nye afspærring ved Vestskoven har forbindelse til gårsdagens storstilede aktion i Ballerup, men politiet bekræfter nu på Twitter, at de er tilstede ved en aktion i området.

 

To fængslede under hemmeligt retsmøde
Området ved Vestskoven bliver her til middag finkæmmet ved hjælp af hunde og droner og koncentrerer sig især om nogle søer, oplyser Ekstra Bladets reporter på stedet.

Sagen fra Hedeparken, som ifølge politiets eneste udmelding angiveligt har været omdrejningspunkt for en formodet kidnapning og mishandling af en yngre mand, har været totalt mørklagt af Københavns Vestegns Politi.

Her til morgen er to mænd dog fremstillet for dobbeltlukkede døre - ifølge Ekstra Bladets oplysninger er de sigtet for hhv. drab og for medvirken til drab.

Det mørklagte grundlovsforhør er netop slut. Her oplyser anklager Natalja Fryd Lindberg til Ekstra Bladet, at de to mænd har nægtet sig skyldige men nu er varetægtsfængslet i foreløbig fire uger. 

Opdateres løbende...

Har du informationer om sagen, så kontakt os på mail 1224@eb.dk eller sms 1224 (alm. sms takst).

1 af 6 Foto: Kenneth Meyer
2 af 6 Foto: Kenneth Meyer
3 af 6 Foto: Kenneth Meyer
4 af 6 Foto: Kenneth Meyer
5 af 6 Foto: Kenneth Meyer
6 af 6 Foto: Kenneth Meyer