Nye bilbrande i nat tæt på storcenter i Glostrup

Bilerne er næsten totalskadet efter brandattentat, oplyser politiet. Det er tredje nat med bilbrande

Video: Kenneth Meyer
Følg Krimi

For tredje nat i træk er politi og brandvæsen blevet kaldt ud til bilbrande på den københavnske vestegn.

En personbil af mærket BMW og en varebil af mærket Volkswagen er natten til tirsdag blevet sat i brand i Glostrup. Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
 

Begge køretøjer var særdeles brandskadede, da politiet kom frem, men branden er nu slukket. Hændelsen blev anmeldt klokken 2.08.

Ny bilbrand hærger: Klippede hul i hegnet til bilforhandler

- Vi antager, at branden er påsat og hører gerne fra vidner, der måtte have set eller hørt noget. Der pågår en del efterforskning af forholdet, og vi har for nærværende ikke yderligere kommentarer, udtaler vagtchef Brian Munck.

Der blevet fundet dunke med brandbar væske på stedet. Foto Kenneth Meyer
Der blevet fundet dunke med brandbar væske på stedet. Foto Kenneth Meyer
 

Bilerne holdt ved Glostrup Storcenter.

- Det var en tilfældig forbipasserende, som opdagede branden og slog alarm via 112. Der har ikke været fare for mennesker, oplyser disponeringsleder Bo Fris fra Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet tidligt tirsdag morgen.

- Vi har heller ingen spor eller signalementer, som vi for øjeblikket kan sende ud, siger Bo Fris.

Mandagens udgave af Krimicentralen satte blandt andet fokus på de mange bilbrande

Otte biler brændte
Natten til mandag brændte otte biler på en parkeringsplads ved et bilsynscenter i Brøndby ud. Og natten til søndag gik det ud over et tilsvarende antal biler i en carport i Albertslund.

København og omegn har i flere uger været ramt af påsatte bilbrande.

En mand mistænkes af politiet for at have en stribe brande på samvittigheden. Varetægtsfængslingen af ham har dog ikke stoppet rækken af bilbrande.

Natlige bilbrande fortsætter i København

Tilsyneladende er nogle personer i Danmark blevet inspireret af fænomenet med et stort antal brændende køretøjer i flere svenske byer i sommer, har politiet tidligere sagt.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale