Nye billeder af formodet seriekrænker

Østjyllands Politi frigiver nu flere billeder af en mand, som menes at stå bag en række krænkelser af unge piger og kvinder

Flere unge piger og kvinder er på det seneste blevet antastet og befølt af en formodet seriekrænker i Trige nordvest for Aarhus.

Manden er stadig på fri fod, og derfor deler Østjyllands Politi nu to nye billeder af manden i håbet om, at det kan føre til hans pågribelse.

(Nyere fotos af manden forfra udtaget, han er siden anholdt og fængslet på psykiatrisk hospital/red.

Otte anmeldelser
Ifølge politiet har man modtaget i alt otte henvendelser fra kvinder, som er blevet antastet af manden.

De er i alderen 15-32 år, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

'Seneste anmeldelse kom mandag fra en 32-årig kvinde, som fortalte, at hun var blevet antastet af manden fredag morgen ved Trige Parkvej. Her tog manden fat i hendes skulder og trak hende ind til sig. Da hun rev sig løs og gik fra stedet, råbte han forskellige ukvemsord efter hende.'

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

16-årig tog billede
Østjyllands Politi efterlyste tirsdag 31. august manden med billede.

Her formodede de, at han havde antastet tre piger på 15-16 år omkring Trige. Dagen efter meldte politikredsen ud, at endnu en kvinde havde haft en ubehagelig oplevelse med manden.

Efter efterlysningen af manden kom ud, kontaktede en 22-årig kvinde politiet og fortalte, at hun i samme område har haft en oplevelse, som ligner den, de andre piger har haft.

Manden var løbet efter hende og havde forsøgt at kysse hende.

Østjyllands Politi oplyser onsdag, at den formodede gerningsmand nu er fanget på to overvågningsbilleder.