Nye grusomme detaljer: Kvalte Mohamed fordi han græd

Fireårige Mohamed blev kvalt med et bælte, efter han flere gange var blevet seksuelt misbrugt af sin bortfører

Politiet i Berlin offentliggjorde onsdag disse nye overvågningsbilleder af den fireårige og hans bortfører. Nu er Mohamed fundet død, mens bortføreren er anholdt. (Video: Berlin Polizei)
Følg Krimi

Drabet på den fireårige bosniske flygtningedreng Mohamed har rystet Tyskland.

Han blev fundet dræbt i bagagerummet hos den 32-årige Silvo S., hvor han var blevet lagt i en plastikkasse fyldt med kattegrus efter at have været forsvundet i næsten en måned.

Fredag eftermiddag har tysk politi offentliggjort nye makabre detaljer om drabet på den lille dreng på et pressemøde.

Ifølge den tyske avis Bild, der var til stede på pressemødet, kom det frem, at drabsmanden har forklaret efterforskerne, at han kvalte Mohamed med et bælte, fordi han ikke ville holde op med at græde og jamre.

Derfor var Silvio S. nervøs for, at nogle skulle høre den gråden, og dette fik ham til at kvæle lille Mohamed.

Denne forklaring stemmer også overens med retsmedicinernes foreløbige konklusion, da Mohamed havde flere skrammer på nakken og halsen.

Politiet forklarede også på pressemødet, at Mohamed var blevet seksuelt misbrugt flere gange, inden han til sidste blev slået ihjel.

Mohamed blev dræbt, fordi han græd, har hans drabsmand fortalt politiet. (Foto: Berlin Polizei)
Mohamed blev dræbt, fordi han græd, har hans drabsmand fortalt politiet. (Foto: Berlin Polizei)
 

Afsløret af far
Forud for fundet af drengens lig, har politiet løbende haft offentliggjort overvågningsbilleder af den - i første omgang ukendte - gerningsmand

Onsdag offentliggjorde politiet nye, skarpere fotos af den 32-årige sammen med en dusør på 10.000 euro og det var efter alt at dømme de nye fotos, der fik skub i sagen.

Sammen med sine forældre boede Mohameds drabsmand i den lille by Niedergörsdorf udenfor Berlin. Da overvågningsbillederne blev offentliggjort onsdag, konfronterede forældrene ifølge Bild, sønnen med billederne.

Onsdag aften forklarede den 32-årige gerningsmand grædende til sin mor, at han havde gjort noget slemt, hvorefter hans far konfronterede ham med de nye overvågningsbilleder.

- Det er dig på billederne, fortæller den chokerede far til den tyske avis, at han havde sagt til sønnen.

I første omgang ville den 32-årige mand ikke erkende det, men torsdag morgen krøb han til korset, hvorefter forældrene tilkaldte det tyske politi.

Dræbte også Elias
Fredag er det også kommet frem, at den 32-årige mand også står bag en anden makaber forbrydelse.

Ifølge Bild har han nemlig indrømmet at have dræbt den seksårige Elias, der forsvandt sporløst ved den 8. juli fra en legeplads ved Potsdam vest for Berlin.

Efterfølgende foretog politiet en omfattende eftersøgning uden held.

Den 32-årige mand har ifølge Bild fortalt, at han har begravet Elias nær den legeplads, hvor han blev bortført fra.

Ligeledes har han indrømmet, at der er et seksuelt motiv bag de makabre barnedrab.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+