Ved du noget om sagen, så tip os på 1224@eb.dk eller sms til 1224.
Siden den svindelmistænkte Kenneth Falke for fem uger siden blev fængslet for ulovlig våbenbesiddelse, er konkurserne væltet ned over den 44-årige luksusbilforhandler og hans familie.
Og nu er yderligere to af familiens selskaber netop gået konkurs.
Det drejer sig om Falke Group Aps og Falke Ejendomme Aps, der i går i Skifteretten i Kolding blev taget under konkurs, oplyser kurator Søren Volder Christensen til Ekstra Bladet.
Konkursbegæringen kommer fra den tidligere samarbejdspartner Christoffer Hald-Christensen, som dog ikke ønsker at kommentere sagen yderligere. Hans krav har for et par uger siden medført, at Kenneth Falkes hustru gik personlig konkurs. Det er også hende, som formelt set har stået som ejer og direktør af de to virksomheder.
I Falke Ejendomme Aps skulle der ligge fire ejendomme. Tre i Randers og en i Hadsund, mens Falke Group Aps har en del datterselskaber under sig, som allerede er gået konkurs.
Mistanke om svindel
Kurator Søren Volder Christensen har tidligere fortalt, at han mistænker, at der har foregået 'massiv svindel i millionklassen' i de konkursramte selskaber.
Selvom han endnu ikke har undersøgt de to nye konkurser, så ligger det fast, at der også her er en mistanke.
- I Falke Group har vi konstateret, at der er en betydelig antal transaktioner ind over selskabets konti, som vi skal have undersøgt nærmere, siger han.
Læs mere om sagen herunder:
Svindelmistænkt bilforhandler skylder mindst 50 millioner