Nye oplysninger i uopklaret drabssag

Politiet efterlyser bils færden i forbindelse med drabet på 22-årig

Tayfun Kara talte i telefon og havde netop hentet to kammerater, da gerningsmændene åbnede ild gennem forruden på hans bil. Den 22-årige var i kritisk tilstand, da redningsfolk klokken 21.16 - fire minutter efter skyderiet - ankom til stedet. Video: Kenneth Meyer

En hvid VW Golf med særegne fælge kan være gerningskøretøjet i det uopklarede drab på 22-årige Tayfun Kara.

Derfor efterlyser Københavns Vestegns Politi nu vidner, der kan have set bilen om aftenen 15. september sidste år.

Her blev Tayfun Kara dræbt af skud, da han sad i sin bil på Gildbrovej i Ishøj.

 

I forbindelse med skyderiet blev den hvide VW Golf set af vidner køre ad Gildbrovej mod syd, da den kort efter vendte retur mod Vildtbanevej.

Herefter kørte bilen mod vest mod krydset Vildtbanevej/ Ishøj Stationsvej, hvor den drejede mod Nord og formentlig kørte ned på Køge Bugt Motorvejen østlig retning.

Derfra forsvandt bilen i ukendt retning.

Københavns Vestegns Politi håber derfor at høre fra personer, som kan have set bilen i tiden efter drabet.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Det var fælge som disse, den formodede gerningsbil havde. Modelfoto
Det var fælge som disse, den formodede gerningsbil havde. Modelfoto

Tayfun Kara talte i telefon og havde netop hentet to kammerater, da gerningsmændene åbnede ild gennem forruden på hans bil.

Den 22-årige var i kritisk tilstand, da redningsfolk klokken 21.16 - fire minutter efter skyderiet - ankom til stedet.

Under skyderiet blev hans ene kammerat såret af skud, mens en anden skadede sin hånd på glasskår, da han forsøgte at hjælpe Tayfun Kara.

Tayfun Kara. Privatfoto
Tayfun Kara. Privatfoto
 

Ifølge politiet handlede gerningsmændene målrettet og som en mulig del af en større konflikt i et kriminelt miljø.

Tayfun Kara var dog ikke umiddelbart tilknyttet nogen kriminel gruppering, og derfor arbejder politiet også ud fra en teori om, at han kan være blevet forvekslet med en anden.

'Det kan ikke udelukkes, at de forurettede ikke har været målet for likvideringen, men at der er sket en forveksling mellem dem og andre personer, som gerningsmændene har haft til hensigt at ramme', skriver Københavns Vestegns Politi i en mail til Ekstra Bladet.

Blomster på stedet, hvor Tayfun Kara mistede livet.
Blomster på stedet, hvor Tayfun Kara mistede livet.

Drab fanget på video
En tilfældig borger fangede drabet på video, og de dramatiske billeder, der fra afstand viser de sidste sekunder i den 22-årige Tayfun Karas liv, indgår nu i politiets efterforskning af det uopklarede drab.

Den korte video, der i tiden efter drabet blev delt på de sociale medier, viser ifølge Københavns Vestegns Politi kun dele af skudepisoden.

I optagelsernes sidste sekunder ses gerningsmændene flygte fra stedet i en lys bil, der menes at være den hvide VW Golf, som politiet nu efterlyser.

1 af 6 Tayfun Kara. Privatfoto
2 af 6 Drabsmændene kom kørende i en bil som denne hvide VW Golf. Modelfoto
3 af 6 Politiet håber, at de særegne fælge er blevet set af andre vidner. Modelfoto
4 af 6 Modelfoto
5 af 6 Modelfoto
6 af 6 Foto: Kenneth Meyer