Nye spor i Emilie Meng-sagen

Hun blev fundet dræbt juleaftensdag sidste år. Politiet efterlyser nu en bil af mærket Hyundai

Følg Krimi

Ved du noget? Tip os på mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (alm. sms-takst)

Måneders arbejde med overvågningsvideoer fra Korsør station i forbindelse med den dengang 17-årige Emilie Meng forsvinden, bærer nu måske frugt i jagten på hendes morder. Hun blev fundet dræbt juleaftensdag sidste år efter at have været forsvundet i flere måneder.

En af overvågnings-videoerne viste en bil, der kørte fra parkeringspladsen og rundt om stationen omkring det tidspunkt, hvor Emilie sidst blev set.

Kvaliteten af videoen var så ringe, at billederne ikke umiddelbart kunne bruges. I stedet blev de sendt til en ekspert i udlandet.

40 år med drab: Han skal finde Emilies morder

- Efter flere måneders arbejde med overvågnings-videoen har vi netop modtaget resultatet af de tekniske undersøgelser. Derfor kan vi nu gå ud i offentligheden med nye oplysninger, siger efterforskningsleder vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.

Videoen viser en lys personbil, som med stor sandsynlighed er af mærket Hyundai I30, model 2011-2016, hatchback – eller en bil, der ligner den meget. Bilen kører fra parkeringspladsen og rundt om stationen klokken 4.07 den 10. juli 2016.

Det er en Hyundai som denne, politiet nu efterlyser. POLITIFOTO
Det er en Hyundai som denne, politiet nu efterlyser. POLITIFOTO

Politiet hører meget gerne fra folk, der har viden om bilen, eller som befandt sig i nærheden af Korsør station i tidsrummet 3.30–4.30 den 10. juli, og som endnu ikke er blevet kontaktet af politiet.

Politifoto
Politifoto

Bilen kører fra parkeringspladsen og rundt om stationen klokken 4.07 den 10. juli 2016, som illustreret på dette kort og den rekonstruede video.
Bilen kører fra parkeringspladsen og rundt om stationen klokken 4.07 den 10. juli 2016, som illustreret på dette kort og den rekonstruede video.

Overblik: Emilie-sagen

* 10. juli: Emilie Meng meldes savnet. Hun skulle have været på arbejde som kirkesanger i Korsør Kirke søndag, men mødte ikke op.

Emilie Meng blev sidst set klokken 4 samme morgen, da hun tog afsked med sine to veninder ved Korsør Station efter en bytur i Slagelse.

Fra stationen skulle hun gå cirka to kilometer alene gennem byen for at nå hjem til forældrenes hus i byens centrum.

* Politiet sætter en stor efterforskning i gang. Blandt andet bliver flere kolonihaveforeninger i Korsør gennemsøgt uden resultat.

* Adskillige frivillige leder også efter den 17-årige uden held. I august går foreningen Missing People ind i sagen og laver en eftersøgning i Korsør.

* I oktober kommer det frem, at en 33-årig mand i august har været anholdt og sigtet for drabet på Emilie Meng. Men det viste sig, at han ikke havde noget med sagen at gøre.

* Politiet ransager også en adresse i Korsør fem gange. En af ransagningerne kom i stand, efter at naboer havde meldt to personer til politiet. Anmelderne havde aflyttet adressen, og de mente at have hørt lyde fra en indespærret person. Politiet fandt ikke noget. De to har siden krævet erstatning for ransagningerne.

* 24. december: En person finder om eftermiddagen en død person i en sø ved Regnemarks Bakke ved Borup på Sjælland.

* 25. december: Politiet oplyser, at personen, der blev fundet i søen ved Borup, er Emilie Meng. Hun er altså blevet fundet død mere end 60 kilometer fra Korsør Station, hvor hun tog afsked med sine veninder.

Hun har været udsat for en forbrydelse, oplyser politiet uden at ville komme ind på, hvordan drabet skal være sket.

Det kommer frem, at politiet formoder, at Emilie Meng er blevet anbragt i søen på dagen for hendes forsvinden eller i dagene umiddelbart efter.

* 4. januar: Politiet oplyser, at man har modtaget flere end 250 henvendelser om drabet, siden den unge pige blev fundet juleaftensdag.

* 19. januar: Emilie Meng bliver begravet klokken 11 i Sankt Povls Kirke i Korsør. Begravelsen er udelukkende for personer, der har tilknytning til Emilie Meng og familien.

20. juni: Politiet efterlyser en hvid Hyundai i30 - eller en bil, der ligner den.

Kilder: Ritzau

Politiet om Louise og Emilie: Derfor er morderne stadig på fri fod

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby