Nye spor i Hagen-sag

Blodspor ved trappe og på badeværelse er forsøgt vasket væk, mener det norske politi

Explainer: Hele historien om Anne-Elisabeth Hagen forklaret. Foto/video: VG, Ritzau Scanpix. Produktion: Maya Westander, Emma Svendsen
Følg Krimi

Politiet mener, at de har fundet spor, der tyder på, at en person har forsøgt at vaske blod væk i forbindelse med sagen om den norske rigmand Tom Hagens kones forsvinden.

Det skriver VG.

Anne-Elisabeth Hagen har været forsvundet siden 31. oktober 2018, og hendes mand har selv været anholdt i forbindelse med sagen.

Blodsporene, som politiet har fundet i parrets fælles hjem, er på en væg ved en trappe. Her tyder det på, at nogen har været ivrig for at få vasket det væk.

VG skriver videre, at de erfarer, at politiet også undersøger lignende spor på badeværelset, hvor man mener, at Anne-Elisabeth Hagen kan have været udsat for en kriminel handling.

Det centrale spørgsmål for politiet er nu, hvem der har forsøgt at vaske blodet væk og hvorfor.

Hagen udspurgt
Ifølge VG er Tom Hagen ikke blevet spurgt direkte ind til blodsporene, men han er blevet spurgt indgående ind til, hvordan man har gjort rent i huset.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Tom Hagen er sigtet i sagen. Foto: Ritzau Scanpix
Tom Hagen er sigtet i sagen. Foto: Ritzau Scanpix
 

I et tidligere forhør har han fortalt, at det normalt var konen, der gjorde første og anden sal rent, mens han havde styr på kælderen. Et af politiets spørgsmål var i den forbindelse, hvorfor der ikke var en eneste vaskespand eller balje i huset.

Noget, der kan tyde på, at de er blevet brugt til at gøre huset rent for blodspor, hvorefter de er blevet smidt ud.

Ved udgangen af april i år blev Tom Hagen sigtet for drab eller medvirken til drab på sin kone. Elleve dage senere blev han løsladt fra sin varetægtsfængsling. Sigtelsen er dog fortsat opretholdt mod den 70-årige mand. Det betyder også, at man formoder, at Anne-Elisabeth Hagen er død.

Det skal noteres, bemærker VG, at det ikke vil være usædvanligt at finde spor af blod fra personer, der har boet længe i det samme hus.

Læs mere om sagen her:

Medie: Mobilapp kan afsløre detaljer om drab

Mand går til politiet efter efterlysning i Hagen-sag

Tom Hagen om ægtepagt: Jeg gik i panik

Papirer i milliardær-sag: Hagens hustru skrev under på skilsmisse

Milliondusør: Nu reagerer politiet

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.