Nyt i sagen om motorvejsdrab: Nu efterlyser politiet en Volvo

Fyns Politi har nyt i sagen om den familie, der i august blev ramt af en betonklods på motorvejen. Nu efterlyser politiet en grålig eller mørk Volvo

Politiet efterlyser en volvo af denne type. Foto: Fyns Politi
Politiet efterlyser en volvo af denne type. Foto: Fyns Politi
Følg Krimi

Der er nyt i sagen om det tragiske drab på en motorvej på Fyn, hvor en familie blev ramt af en betonklods kastet fra en motorvejsbro.

En 33-årig kvinde blev dræbt, hendes 36-årige mand blev alvorligt kvæstet, mens parrets 5-årige søn slap med småskrammer, men politiet har stadig ikke opklaret drabet.

Men nu efterlyser Fyns Politi en Volvo af en ældre model, der måske kan bidrage med afgørende nyt.

Det oplyser de i en pressemeddelse.

Drabet fandt sted om omkring klokken 04.00 den 21. august, da en ukendt gerningsmand eller ukendte gerningsmænd efter sigende kastede midt en større betonklods ud fra broen, Langesøvej, der krydser motorvejen mellem afkørsel Blommenslyst og afkørsel Vissenbjerg.

Måske gerningsmænd
Ifølge politiet så et vidne samme morgen omkring klokken 03:50 en ældre Volvo stationcar – formentlig en grålig model 245 – køre ad Middelfartvej mod vest og derefter videre til højre ad Langesøvej i retning mod den motorvejsbro, hvorfra den 30 kilo tunge betonklods blev kastet ned på bilen.

- Teoretisk kan det være gerningsmanden eller gerningsmændene, der befandt sig i bilen, men der kan også være tale om et vigtigt vidne, som vi selvfølgelig meget gerne vil tale med.

- Vedkommende kan - også uden selv at være klar over det - sidde inde med vigtig viden i sagen, siger politikommissær Michael Lichtenstein fra Fyns Politi i pressemeddelelsen.

De nye oplysninger får nu politiet til at bede borgere om at henvende sig til 114, hvis du enten selv var ude at køre i en mørk eller grålig Volvo stationcar den pågældende morgen, eller hvis du kender nogen, der var ude at køre i en tilsvarende Volvo tidligt om morgenen.

Far i bedring
Den 33-årige kvinde i bilen blev dræbt på stedet, mens hendes mand i flere dage svævede mellem liv og død.

Den 36-årige mand blev dog efterfølgende blevet opereret, og han er nu umiddelbart uden for livsfare og i stabil tilstand. D. 20 september kunne politiet således oplyse, at manden nu er blevet flyttet til et tysk hospital, men han har fået alvorlige skader i hovedet.

Derfor er det uvist, om politiet nogensinde vil kunne afhøre ham.

-Det er først og fremmest rigtig trist, at mandens tilstand er så dårlig, men vi er selvfølgelig også kede af, at det næppe bliver muligt at få hjælp til sagens opklaring fra ham, har politikommissær Michael Lichtenstein fra Fyns Politi tidligere oplyst i en pressemeddelse.

Fyns Politi har modtaget flere end 200 henvendelser fra borgerne i sagen, men mangler fortsat det afgørende gennembrud.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.