Nyt skyderi i Malmø: Tre personer såret

Svensk politi er massivt til stede i Malmø-bydelen Holma, hvor der er affyret skud. Tre personer er på hospitalet

Følg Krimi

Tre er såret af skyderi i Malmø og kørt til behandling på hospitalet, oplyser politiet i den sydsvenske by.

Skyderiet fandt sted i bydelen Holma kort efter klokken 20 søndag.

Politiet er til stede i stort tal i området med flere patruljer. Et stort område er afspærret, oplyser en talsmand for politiet i det sydlige Sverige.

- Vi har påbegyndt et omfattende afhøringsarbejde med folk, der kan have set eller hørt noget, for der var mange folk på stedet, siger politiets talsmand, Fredrik Bratt.

Han tilføjer, at der også er sendt politifolk til hospitalet for at afhøre de sårede og for at sørge for sikkerheden for de ansatte på sygehuset.

Der er ikke umiddelbart nogen oplysninger om de såredes tilstand.

Et øjenvidne fortæller til avisen Sydsvenskan, at han hørte skuddene fra sin lejlighed:

- Jeg sad og så tv, da jeg hørte otte-ni skud og skrig udefra. Jeg gik ned på gaden og der var en forsamling af folk. En af fyrene var skudt i benet og lå ned på jorden. To stod op, hvoraf en havde skudsikker vest på.

Flere ambulancer blev sendt til stedet, skriver nyhedsbureauet TT.

Desuden er politiets teknikere og en våbenhund på vej dertil.

Der er endnu ikke meldinger om anholdte i sagen.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.