Nyt ur-tyveri og 'dansetyv' anholdt på Rådhuspladsen

En 52-årig mand mistede i nat et kostbart ur i Københavns Nordhavn

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

Natten til søndag blev en 52-årig mand udsat for et nyt tricktyveri, hvor han fik stjålet et ur i 100.000 kroners-klassen.

Det skete i Københavns Nordhavn.

Ingen er anholdt for tyveriet endnu, men søndag formiddag fik politiet fat i endnu en 'dansetyv', der blev anholdt ved Metro-stationen på Rådhuspladsen.

Han havde forsøgt at stjæle et ur, og ved visitationen af ham blev der fundet en stjålet mobiltelefon.

Politiet har endnu ingen nærmere oplysninger om den anholdte, men han vil mandag blive fremstillet i dommervagten med begæring om varetægtsfængsling.

Nordafrikanere bag bølge af ur-røverier i Københavns natteliv

Tyveriet af det dyre ur i Nordhavnen skete 04.21 på Fortkaj, hvor den 52-årige mand kom spadserende med sin kone efter en tur i byen. En mand, der beskrives som 'østeuropæisk' og i 20´erne begyndte at 'danse' foran parret og greb fat i den 52-åriges hænder og pludselig var uret væk, oplyser efterforskningsleder Espen Godiksen.

Politiet kan ikke for nuværende oplyse, hvilket ur, der var tale om, og ingen er anholdt for tyveriet. Den 'østeuropæiske' mand beskrives som 175 cm. høj, spinkel af bygning. Han har sort kort hår og var iklædt en hvid t-shirt.

Kl. 09.31 blev 'dansetyven' fra Rådhuspladsen anholdt, da politiet blev tilkaldt af tilstedeværende, som holdt øje med ham.

Lørdag blev en 23-årig marokkaner og en 17-årig fra Algeriet varetægtsfængslet i Københavns dommervagt efter forsøget på at stjæle et ur i Skindergade natten til lørdag.

Civile betjente, der var i området, løb dem op, da de førte en forurettet råbe 'tyveri, I skal ikke tage mit ur!'