Obama advarer mod terrorfrygt efter bombeangreb

Ifølge præsident Obama tyder intet på en sammenhæng mellem bombeangreb i New York og knivangreb i Minnesota

Følg Krimi

USA's præsident, Barack Obama, advarer amerikanerne mod at give efter for frygten efter weekendens bombeangreb i New York og New Jersey.

- Vi har alle en rolle at spille som borgere og passe på, at vi ikke bukker under for frygten. Borgerne i New York er det bedste eksempel på det, siger præsidenten.

- Det er den slags styrke, der gør mig stolt over at være amerikaner, og som vil være afgørende i de kommende dage og de kommende år.

USA blev i weekenden rystet af både et bombeangreb i New York og New Jersey samt et knivangreb i et indkøbscenter i Minnesota.

Siden har efterforskerne undersøgt, om der er en forbindelse mellem de to begivenheder, men det er der ikke noget, der tyder på.

Ved eksplosionen på Manhattan lørdag aften blev 29 såret, mens ni personer blev såret under knivangrebet i Minnesota.

Den formodede gerningsmand bag eksplosionen på Manhattan. Foto: AP
Den formodede gerningsmand bag eksplosionen på Manhattan. Foto: AP

Obama opfordrer i samme ombæring medierne til at være påpasselige med ubekræftet information.

- Det hjælper ikke, hvis falske rapporter eller ufuldstændig information florerer. Så hold jer til, hvad vores efterforskere siger. De ved, hvad de taler om, siger han.

- På tidspunkter som dette er det vigtigt at huske på, hvad terrorister er ude på: De vil skabe frygt i os alle, lyder det fra præsidenten.

Om angrebene kan sættes i forbindelse med det, der i USA betegnes som terroristgrupper, er ved at blive efterforsket.

Ahmed Khan Rahami blev ramt i skulderen af skud forud for sin anholdelse. Foto: AP
Ahmed Khan Rahami blev ramt i skulderen af skud forud for sin anholdelse. Foto: AP

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.