Øjenvidne: Han skreg: Det er min lillebror - hjælp, han dør

Øjenvidne på Rigshospitalet fortæller om de dramatiske minutter, hvor 19-årig døende mand blev bragt ind

En mand blev bragt til Rigshospitalet efter et alvorligt knivstikkeri sent tirsdag eftermiddag. (Video: Kenneth Meyer)
Følg Krimi

Kender du den dræbte, hans familie eller kender til sagen, tip os på 1224@eb.dk/sms 1224 (koster alm smstakst)

Et drama udspillede sig i går ved forhallen til Rigshospitalet, hvor en 19-årig døende mand blev bragt ind livsfarligt såret af knivstik.

Teenageren blev senere i går erklæret død af lægerne.

Forud var der sket et knivstikkeri eller et slagsmål på Nørrebro i Guldbergsgade.

AdTech Ad- Vi vil gerne i kontakt med alle vidner. Det eneste, vi ved er, at den 19-årige kommer op at slås med en eller flere personer på fortovet. Det næste er, at han nærmest bliver smidt i modtagelsen på Rigshospitalet af nogle private personer, som herefter forsvinder, sagde nattens efterforskningsleder Henrik Brix fra Københavns Politi til Ekstra Bladet.

Politiet: Hvem kørte døende mand på hospitalet

Men den udmelding vil et øjenvidne, som Ekstra Bladet har talt, gerne gå i rette med.

Kvinden fortæller til Ekstra Bladet, at hun i går var på Rigshospitalet som besøgende til en patient.

På et tidspunkt befandt hun sig ved ved indgangen til forhallens område, da en bil kom kørende op foran indgangen.

- Føreren af bilen kom løbende ind i hallen og råbte på hjælp. En anden ung mand så jeg stå ved bilens passagersæde. Han holdt på en person i bilen på passagersædet . Ham i bilen havde noget blod ved sin mave og ham, der holdt på ham, havde blod på hænderne. Han vendte hovedet ud mod siden og skreg på hjælp.

- Han skreg virkelig højt. Han skreg: Han dør, han dør. Vi var flere der stod og kiggede og ikke helt vidste, hvad vi skulle gøre. En læge sagde ud af et vindue, at de skulle køre over på Traumecentret. Men ham ved bilen blev ved med at holde på den sårede person. Han skreg: -Det er min lillebror, hjælp, han er død - han er død.

Øjenvidnet ønsker ikke sit navn offentliggjort, da hun ikke vil have navnet ud i forbindelse med en kniv-drabssag, men Ekstra Bladet kender hendes identitet.

Hun forstår ikke politiets udmelding her til morgen om, at den døende 19-årige blot blev efterladt i forhallen.

- Der kom  en læge ud og råbte, at de skulle have en båre og flere kom til og de gav hjertemassage. Den unge i bilen, han så ikke så gammel ud, blev lagt på en båre, og så gik de alle af sted med båren. Føreren af bilen må være gået ud og have parkeret vognen, for jeg så ham fem minutter efter i forhallen igen, hvor han sad sammen med broderen. De var helt forgrædte, fortæller vidnet.

Københavns Politi siger her til morgen, at efterforskningen af drabet fortsat kører på højtryk.

Ekstra Bladet følger sagen.

Københavns Politi søger vidner til knivdrabet/slagsmålet i Guldbergsagde ud for nummer 24 på Nørrebro eller søger vidner, der har kendskab til sagen, ring på 114

Mere fra Ekstra Bladet+

BREAKINGBREAKING
Der skides grønne grise i Statsministeriet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind