Annonce:
Annonce:

Offer for skyderi i Emdrup erklæret død

En 21-årig mand er lørdag afgået ved døden efter at være blevet ramt af skud i Emdrup i starten af oktober

Den 21-årige mand blev erklæret død efter at have kæmpet for sit liv i mere end to uger. Foto: Kenneth Meyer
Den 21-årige mand blev erklæret død efter at have kæmpet for sit liv i mere end to uger. Foto: Kenneth Meyer
Annonce:
Følg Krimi

Ved du noget? Kontakt os på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (almindelig sms-takst)

Den 21-årige mand, der i starten af oktober blev ramt af skud ved en kiosk i Emdrup i København, er lørdag eftermiddag erklæret død.

Det bekræfter vicepolitiinspektør for Organiseret Kriminalitet, Torben Svarrer, overfor Ekstra Bladet.

- Vi har fået tilladelse fra familien til at bekræfte, at han er afgået ved døden i dag, oplyser han.

Familien var ved den unge mands side, da han afgik ved døden.

To skudt ned på åben gade i Emdrup
Baggrund for skyderi stadig uvist
Den 21-årige blev erklæret død lørdag eftermiddag, efter han i mere end to uger har kæmpet for sit liv på Rigshospitalet i København som følge af de skader, han pådrog sig efter skudepisoden.

Annonce:

Manden havde netop bestilt mad i et nærliggende pizzaria, da han den 2. oktober blev ramt af skud og løb ind i en kiosk, hvor han faldt om på gulvet.

21-årig i livsfare efter skyderi
Politiet fortalte efterfølgende, at det ud fra vidnebeskrivelser virkede som om, at gerningsmændene gik målrettet efter at ramme den unge mand. Det er dog stadig uvist, hvorfor nogen ville skyde den 21-årige.

49-årig var tilfældigt offer for skyderi
Hvordan stiller det efterforskningen, at han er afgået ved døden?

- Der er ikke forskel på efterforskningen før og nu, vi har haft taget sagen særdeles alvorligt fra start. Den har været efterforsket som drabsforsøg, siger Torben Svarrer.

Flere ramt
En 49-årig mand blev også ramt af skud under skuddramet i Emdrup. Politiet har dog fået bekræftet, at manden var et helt tilfældigt offer.

- Han var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, har Torben Svarrer tidligere fortalt til Ekstra Bladet.

Annonce:

Flere mennesker kom til, da skyderiet skete i Emdrup og ydede førstehjælp til både den unge mand, der lå såret, og den 49-årlige borger, som var faldet om på den anden side af vejen, såret af skud.

En af borgerne fortalte til Ekstra Bladet, hvordan hun prøvede at hjælpe den unge mand, der lå såret i kiosken. Hun holdt ham i hånden og bad ham blive ved bevidsthed.

Da politiet kom, hjalp hun dem med at klippe hans jakke op. Hans sorte dynejakke havde et skudhul i ryggen.

Pårørende til den nu afdøde mand har i dag begrædt tabet af ham på sociale medier.

-  Du skal vide at vi aldrig vil glemme dig og din personlighed, lyder det fra en, der lover at passe på og støtte den unge mands kæreste.

Ingen er endnu anholdt i sagen.

OVERBLIK: To dræbt og flere såret i skyderier i oktober

Lørdag aften bekræfter Københavns Politi, at en 21-årig mand er blevet det andet dødsoffer for skudepisoder i oktober.

Også andre byer i landet har oplevet blodige skyderier. Nogle bunder i bandekonflikter.

* Natten til 13. oktober blev der skudt mod et hus på Kildemarksvej i Næstved. To kugler gik gennem ruden i et vindue i et værelse, hvor et barn lå og sov. Ingen blev dog ramt.

* Samme nat blev en 25-årig mand ramt af flere skud på Skydebanevej i Aalborg.

* Sent om aftenen 12. oktober blev en 22-årig mand beskudt på Kildebakkegårds Allé i Søborg i København.

* Tidligere på aftenen 12. oktober affyrede en mand et skud på en café på Bopa Plads på Østerbro i København. En 37-årig mand blev anholdt.

* Natten til 12. oktober blev der affyret skud mod et hus på Sorøvej i Næstved. Ingen kom til skade.

* Natten til 8. oktober blev der skudt på Rugmarken i et industrikvarter i Farum.

* Om aftenen 7. oktober var der skyderi på Farum Stationstorv.

* Den 7. oktober om aftenen blev fire personer ramt af skud på Østerbro i København. Skuddene blev affyret fra en bil. En 30-årig mand døde af sine kvæstelser, mens de tre andre er uden for livsfare.

* Lige før midnat 6. oktober fik politiet anmeldelse om et skyderi i området omkring Sognegårds Allé i Hvidovre. En person blev sat af ved Hvidovre Hospitals skadestue med skudsår i det ene ben.

* Om aftenen 5. oktober blev en 52-årig mand skudt i benet i havekolonien Søndergårds Haver i det sydvestlige Odense.

* 4. oktober blev huset på Kildemarksvej i Næstved beskudt første gang. Godt en uge efter skete det igen. Ingen er blevet ramt.

* Om eftermiddagen 2. oktober blev to mænd såret af skud uden for en kiosk på Emdrupvej i København. Politiet har sagt, at en af dem var et helt tilfældigt offer. Den anden er lørdag død af sine kvæstelser.

* Natten til 2. oktober blev der også skudt på Kildemarksvej i Næstved. To mænd på 19 og 20 år blev lettere såret.

* Om aftenen 1. oktober blev en 22-årig mand ramt af skud i begge ben under et opgør på hjørnet af Magistervej og Ridefogedvej i Københavns Nordvestkvarter. Manden bliver kørt på skadestuen i en privat bil.

* Lidt tidligere på aftenen 1. oktober blev en 21-årig mand skudt i benet i Albertslund, da han var sammen med en større gruppe.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: