Omkring 400 hektar hede er brændt ved Tarm

Militært skydeterræn brød i brand. I nogle timer udviklede ilden kraftig røg. Folk blev advaret om at søge væk

Følg Krimi

En kraftig naturbrand hærgede tirsdag eftermiddag et område af heden ved det militære øvelsesterræn i Borrislejren ved Tarm i Vestjylland, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet vurderede fra begyndelsen, at ilden ikke var til fare for personer eller ejendomme, og da flammerne var slukket, kunne politiet konstatere, at der hverken var sket personskade eller skade på bygninger.

Men mens branden stod på, udviklede den en kraftig røg, som beboere i området blev opfordret til at undgå.

Politiet fik anmeldelsen om branden kort før klokken 14. Først ved 18-tiden var ilden slukket.

Men der foregår tirsdag aften efterslukning, og der vil være brandvagt i området natten til onsdag, oplyser politiet.

Det var et større hedeareal i den sydvestlige del af området ved Bundgårdsvej, der brændte, og ilden bredte sig derfra med vinden i nordøstlig retning, oplyser politiet.

Både det kommunale brandvæsen og Beredskabsstyrelsen var sat ind for at slukke ilden.

Ilden nåede at hærge et areal på omkring 400 hektar.

Borris Skydeterræn bruges af forsvaret. Der er tale om Danmarks største hedeareal på i alt godt 4700 hektar. Skydeterrænet ligger 11,5 kilometer øst for Tarm.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers

SCORER

JACKPOT