Et område ved Kolding Åpark er mandag formiddag afspærret, fordi Sydøstjyllands Politi arbejder på stedet.
Det bekræfter både politiets vagtchef og kommunikationschef Ulla Kaspersen, men ingen af dem vil på nuværende tidspunkt fortælle, hvorfor politiet er til stede.
Ifølge JydskeVestkysten skulle der være tale om, at politiet leder efter spor i en sædelighedssag. Billeder fra stedet viser, at betjentene er assisteret af politihunde.
I området, der er afspærret, ligger blandt andet ungdomsboliger og en beachvolleybane. Politiet troppede ifølge vidner, lokalmediet har talt med, op tidligt mandag morgen.
Ekstra Bladet følger sagen