Omstridt advokat i formue-fight med familien

Christian Harlang beskyldes for at skærme sine søskende for familieformue

Christian Harlang er røget i familiestrid med sine søskende. Foto: Simon Fals.
Christian Harlang er røget i familiestrid med sine søskende. Foto: Simon Fals.
Følg Krimi

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller mail til 1224@eb.dk.

Den omstridte advokat Christian Harlang er nok engang endt i mediernes søgelys.

Stjerneadvokat meldt til politiet for bedrageri

Denne gang er det familieformuen, som er stridskernen. Harlangs lillebror beskylder ham ifølge Weekendavisen for i årenes løb at have optaget store lån moderens formue, som storebroren og hans advokatkontor ifølge de tre søskende administrerer. 

I Weekendavisen beskylder Christian Harlangs lillebror Clement Harlang ham for at lyve. Han og de to øvrige søskende har ifølge avisen har indbragt storebroren for Advokatnævnet og bedt skifteretten om at fratage moren rådigheden over det uskiftede bo, som hun har siddet i siden farens død, og som Christian Harlangs søskende mistænker ham for at ville malke.

Men nu går den kendte advokat i rette med sin lillebror. Det sker i et interview med Ekstra Bladet.

Falsk beskyldning
– Det er åbenlyst en falsk beskyldning, siger han.

I Weekendavisen siger hans bror Clement Harlang, at han undrer sig over et lån, optaget i deres mors hus:

Landsretten giver kendt advokat kniven

– Jeg undrer mig, da der så sent som i 2012 blev taget et lån på 11 millioner. Jeg spørger derfor min mor, hvad formålet med at optage dette lån er, hvilket hun ikke kan svare på, siger han til Weekendavisen og fortsætter:

– Christian forklarer, at lånet skulle bruges til at indfri et gammelt lån fra vores fars tid. Det tager dog ikke mange sekunder at konstatere, at den forklaring ikke passer, da dette gamle lån ifølge tingbogen blev indfriet i 2010. At vores mors økonomiske eneadministrator – min bror – lyver mig direkte op i ansigtet tænder et par alarmlamper, og jeg skriver derfor en skarp mail til ham.

Nævn: Advokat tog overpris på tre millioner

De har selv skrevet under
Men ifølge Harlang er der intet mellemværende:

– De har selv skrevet under på, at mellemværendet er løst. De har ikke rejst nogen sag. Kan man komme med sådanne beskyldninger, når man har skrevet under på, at man ikke har noget krav, siger Harlang og hævder, at hans søskende har godkendt boets aktiver og passiver.

Af Tinglysningen fremgår det desuden, at Christian Harlang har solgt ud af sin ejendomsportefølje. Sommerhuset i Hellebæk er afhændet. I 2014 blev ejendommen, hvor hans advokatkontor ligger, solgt for 44,5 millioner kroner, mens huset i Klampenborg blev solgt i 2016 for 12,5 millioner kroner.

Alligevel er det et skrantende regnskab, som han afleverer for sit advokatfirma i år.

Betydelig tvivl om drift
Der er tabt 1,5 millioner kroner, mens der året før var et minus på 4,8 millioner kroner. Alt i alt betyder det, at der mangler 5,4 millioner kroner, hvis kassen skal gå i nul, hvilket får revisorerne til at tænde advarselslamperne:

Kendt advokat udebliver igen fra retten i sag om rig enke

'Der kan rejses betydelig tvivl om selskabets mulighed for at fortsætte driften,' lyder det fra den uafhængige revisor.

Ifølge Christian Harlang kører alt dog, som det skal.

Så koster det 100.000 at slippe af med en tillidsmand

– Jeg har også private midler til rådighed, siger Harlang.

– Du er altså ikke på røven?

– Nej, absolut ikke - tværtimod, siger advokaten, som har flyttet kontor fra København til sin mors i Taarbæk nord for København.

Uden at ville uddybe baggrunden, siger Christian Harlang til Ekstra Bladet, at hævn er grunden til, at hans tre yngre søskende beskylder hans mor og ham for misbrug af boet efter den afdøde far.

– Huslejen i København var blevet for dyr, og der var et ledigt lejemål på førstesal i min mors hus. Hun er 92 og bor i stuen. Og så har jeg den fordel af det, at jeg er i huset og kan se efter hende på daglig basis og forene det nyttige med det behagelige, siger 64-årige Harlang.

Skal ikke tale med nogen
Han betegner familiestriden som ’vældig ubehagelig’ og bekræfter, at hans mor kun ser ham og ikke de øvrige tre børn, som ifølge storebroren har ’opført sig dårligt’:

Kendt advokat får bøde på 100.000 kroner

– Deres adfærd og opførsel har været sådan, at hun ikke vil have kontakt med dem.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Toksvig-familien, der ikke ønsker at kommentere sagen. Ligeledes har vi forgæves forsøgt at få en kommentar fra Clement Harlang.

Desuden har vi ringet til Inge Harlang, der, inden hun lægger på, siger:

– Jamen, jeg skal ikke tale med nogen.

Ballade om familiefond
Udover striden om Harlang-arven, brød en strid om Christian Harlangs administration af familiefonden 'Harlang & Toksvig Fondet', som Harlang-familien har sammen med familien Toksvig, i sommer ud. Christian Harlang er bestyrelsesmedlem og bestyrer af fonden.

Fonden har i årenes løb delt uddelingerne ligeligt mellem familiernes yngste medlemmer. Ifølge flere medlemmer af Harlang-klanen er pengestrømmen sidste år stoppet og i stedet gået til den i dag 92-årige Inge Harlang.

Det har en gruppe familiemedlemmer ifølge akter, finans.dk er i besiddelse af, fået en gruppe familiemedlemmer til at bede Civilstyrelsen om at gribe ind overfor Christian Harlang.

Politianmeldt
Fredag anmeldte Advokatrådet Christian Harlang til politiet for bedrageri, efter at Østre Landsret i juli fratog ham beskikkelsen i den såkaldte Irakersag. Det skete, efter at advokaten flere gange har fået refunderet udgifter til bl.a. kopiering af næsten 70.000 bilag på dansk til hans ikke-dansksprogede irakiske klienter.

Den dækning fra statskassen burde ifølge dommerne ikke være sket, men Harlang fastholder, at han gjorde det rigtige:

– Jeg har opfyldt nogle forpligtelser til at give fotokopier til mine klienter. Det er jeg forpligtet til, når de beder om det. Uanset om de kan læse dansk eller ej, siger Harlang, som har indbragt spørgsmålet for Højesteret bl.a. med det argument, at et hold dommere tidligere godkendte udgiften.

- Din familie har ifølge Weekendavisen indbragt dig for for Advokatnævnet (nævnet kan straffe advokater med bøder og i yderste konsekvens tage bestallingen fra dem) - hvordan forholder du dig til det?

– Jeg har ikke set klageskrivelsen, har ikke modtaget den og kender den ikke. Men jeg har ikke overtrådt nogen regler.

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller mail til 1224@eb.dk.

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Uduelighed er ingen hindring for millionløn
LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+