Optog sin hustrus døds-bøn: Så hjalp han hende til at dø på hospitalet

78-årig gav konen 20 sovepiller, da hun bad om hjælp til at dø. Nu risikerer han fængsel

Drabet skete her på Rigshospitalets Klinik for rygmarvsskader i Hornbæk. Den 71-årige kvinde bad selv om, at hendes mand hjalp hende til at dø. Foto: Linda Johansen.
Drabet skete her på Rigshospitalets Klinik for rygmarvsskader i Hornbæk. Den 71-årige kvinde bad selv om, at hendes mand hjalp hende til at dø. Foto: Linda Johansen.
Følg Krimi

En syg og afkræftet 71-årig kvinde var ude af stand til at begå selvmord, selvom hun ønskede at dø, og hun bad derfor sin 78-årige mand om at dræbe hende.

Kvinden var indlagt på Rigshospitalets Klinik for rygmarvsskader i Hornbæk i Nordsjælland, hvor den 78-årige hjalp sin hustru til at dø.

Hun kunne intet selv, men dog synke. Så han gav hende over fem gange 20 sovepiller i alt og vand til at skylle pillerne ned med.

Så sov den 71-årige hustru stille ind, og manden tilstod overfor personalet på klinikken, hvad han havde gjort.

Personalet tilkaldte Nordsjællands politi, der anholdt den 78-årige. Han blev varetægtsfængslet i to døgn, men derefter løsladt.

Nu er manden sigtet efter straffelovens § 239 om den, 'som dræber en anden efter dennes bestemte begæring'.

Artiklen fortsætter under billedet...

Personalet på rygmarvsklikken anmeldte den 78-årige til politiet. Foto: Linda Johansen.
Personalet på rygmarvsklikken anmeldte den 78-årige til politiet. Foto: Linda Johansen.
 

Han stilles senere på måneden for retten i Helsingør, hvor det forventes, at han gentager sin tilståelse, så han kan få dom samme dag. Drab efter begæring straffes med fængsel op til tre år.

Det fremgår af retsmødebegæringen, som Ekstra Bladet har fået indsigt i, at drabet skete den 9. april i år cirka klokken 23.30.

Optog besked fra hustruen
For at der ikke skulle være tvivl om, at det var hustruens udtrykkelige ønske at dø, så optog den 78-årige forhenværende direktør en mundtlig besked fra hustruen på sin mobiltelefon.

På lydfilen siger hustruen, at hun ikke ønsker at leve mere, men da hun er ude af stand til at gøre det selv, anmoder hun sin mand om at hjælpe hende til at dø.

Da hustruen havde fået sovepillerne, lagde manden sig til at sove ved siden af hende.

Senioranklager Helle Lykke Olesen, Nordsjællands politi, siger til Ekstra Bladet, at sagen har været forelagt statsadvokaten til afgørelse af, om den skulle rejses som medvirken til selvmord efter straffelovens § 240 eller drab efter begæring efter § 239.

Begge paragraffer har tre års fængsel i strafferamme.

Statsadvokaten har besluttet det sidste, fordi der var tale om en aktiv handling ved at give kvinden sovepiller og vand til at skylle pillerne ned med.

- Det er en usædvanlig sag, og der er ikke ret megen retspraksis på området, siger Helle Lykke Olesen, der ikke forud for retssagen ønsker at oplyse, hvilken straf hun går efter.

- Men efter retsplejeloven skal der tages hensyn til tiltaltes alder, personlige forhold og omstændighederne i øvrigt, siger senioranklageren.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.