Annonce:
Annonce:

OVERBLIK: Det ved vi - og det mangler vi svar på i ubåds-sag

Hvad er det sket med den svenske Kim Wall, og hvad har politiet af beviser mod Peter Madsen? Det mangler vi stadig at få svar på

Annonce:
Følg Krimi

Fredag formiddag sank ubåden Nautilus i Køge Bugt, efter der var sket en teknisk fejl. Ubådens ejer, opfinderen Peter Madsen, blev reddet i land af en tilfældig speedbåd.

Han blev fredag eftermiddag anholdt og sigtet for drabet på den svenske journalist Kim Wall, som han havde haft med ude at sejle torsdag aften, og som ikke var blevet set siden. Han nægtede sig skyldig.

Der hviler en forbandelse over Nautilus – den forbandelse er mig

Københavns Politi har holdt kortene tæt ind til kroppen, og de har ikke ønsket at komme nærmere ind på, hvad de har af beviser, der kan bruges mod raketbyggeren.

Peter Madsen blev lørdag varetægtsfængslet i 24 dage på baggrund af en mistanke om uagtsomt manddrab og ikke drab, som han er sigtet for. Han nægter sig skyldig i alle anklager.

Tidligere drabsefterforsker om ubådsmysteriet: - Liget er den vigtigste brik

Annonce:

Ekstra Bladet giver her et overblik over det vi ved, og over det, som vi endnu mangler svar på.

Hvor er Kim Wall
Først og fremmest så mangler vi stadig at finde ud af, hvad der er sket med den 30-årige svenske freelancejournalist Kim Wall.

Ifølge en udtalelse som familien til den forsvundne journalist har sendt til Ekstra Bladet, så var Kim Wall i Danmark på en reportagetur. Hun skulle have skrevet en historie om Peter Madsen og hans hjemmebyggede ubåd.

Kim Wall blev sidst set, da hun forlod Refshaleøen i ubåden Nautilus. Det skete omkring klokken 19.00. Da hun ikke gav lyd fra sig, meldte hendes kæreste hende savnet omkring klokken 02.30.

Svensk politi offentliggjorde efterlysningen fredag eftermiddag, da Kim Wall ikke dukkede op, da Nautilus sank. Politiet har siden ledt efter den svenske kvinde.

Lørdag hev man Nautilus op af vandet, og politiet betragter ubåden som et muligt gerningssted.

Annonce:

- Ubåden er foreløbigt gennemgået, og i ubåden er der ingen personer - hverken døde eller levende, sagde drabschef Jens Møller søndag formiddag.

Politiet leder lige nu efter Kim Wall både til lands og til vands. Der er sat en større eftersøgning i gang i Køge Bugt og syd for Øresund.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Tom Wall, Kims bror
Foto: Tom Wall, Kims bror

Skiftende forklaringer
Peter Madsen fortalte fredag til politiet, at han havde sat Kim Wall af på Refshaleøen omkring klokken 22.30 torsdag aften.

Den forklaring har han dog ikke holdt fast i. Det kom frem på politiets pressemøde søndag formiddag.

-  Sigtede har til os givet forskellige forklaringer, sagde Jens Møller og fortsatte:

- Vi valgte i den første pressemeddelelse at sige, at han havde forklaret, at han havde sat hende af klokken 22.30 på Refshaleøen, og i og med at jeg så siger, der er givet forskellige forklaringer, så er det rigtigt, at så har vi siden fået en anden forklaring, sagde han.

Unikke billeder: Politiet kalder ubåden for et muligt gerningssted

Annonce:

Politiet ønskede dog ikke at fortælle, hvad Peter Madsen havde sagt i sin nye forklaring.

Under grundlovsforhøret lørdag ønskede Peter Madsen at udtale sig foran pressen. Det måtte han dog ikke, da anklagemyndigheden mente, at der var kommet oplysninger frem under anholdtes forklaring, der kunne krænke offerets familie. Dommeren Kari Sørensen valgte at efterkomme begæringen om lukkede døre til grundlovsforhøret.

Peter Madsen varetægtsfængslet for uagtsomt manddrab

Raket-Madsens forklaring bliver bag lukkede døre

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er masser af billeder af Kim Wall på vej ud af Københavns Havn. Foto: Privat
Der er masser af billeder af Kim Wall på vej ud af Københavns Havn. Foto: Privat
 

Hvor har Nautilus sejlet?
Politiet har endnu ikke ønsket at fortælle, hvor Nautilus har sejlet henne i det halve døgn, hvor ubåden var på vandet, inden den sank fredag formiddag i Køge Bugt.

Annonce:

Lidt over to timer før Peter Madsens ubåd blev meldt savnet, var et stort handelsskib tæt på at kollidere med ubåden i Øresund. Det fortalte et vidne, der var ombord på handelsskibet, til svenske Aftonbladet søndag aften.

- Det var meget tæt på en kollision. Ubåden krydsede farvandet kun 30 meter fra os. Den var helt mørklagt, og jeg så den kun takket være måneskinnet, sagde vidnet.

Og det var en oplysning, som drabschef Jens Møller fandt særdeles interessant.

- Det lyder meget spændende. Vi har efterlyst informationer fra folk, som har set ubåden under natten, men vi er ikke blevet kontaktet af nogen, før nu, sagde Jens Møller

Politiet sagde i går, at man i forbindelse med undersøgelsen af ubåden var meget opmærksom på, at vigtig teknik kunne gå tabt, når man tømte båden for saltvand. Derfor havde man også teknikere med ude, så man kunne forsøge at redde så mange beviser som muligt.

Politiet fortalte desuden, at man var af den overbevisning, at Nautilus ikke sank på grund af en teknisk fejl, men at det var en bevidst handling.

Annonce:

Raket-Madsen sigtet for drab: Ubådsmystik går verden rundt

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ubåden på land. Foto: Kenneth Meyer
Ubåden på land. Foto: Kenneth Meyer
 

Hvad har politiet af beviser?
Det ved vi reelt ikke.

Politiet har ikke ønsket at begrunde, hvorfor de mistænker den danske raketbygger for drabet på den svenske kvinde. Men de fortalte søndag, at man på nuværende tidspunkt kun har Peter Madsen i kikkerten.

Ekstra Bladet har tidligere talt med ejeren af Restaurant Halvandet, som ligger tæt på det sted, hvor Kim Wall ifølge Peter Madsens forklaring blev sat af.

- Vi er jo heldigvis så heldige, at vi har videoovervågning på hele vores område. Vi håber da, at det kan være med til at opklare det lille mysterium, sagde Bo Petersen til Ekstra Bladet fredag.

Men politiet ønskede i går ikke at fortælle, om den svenske Kim Wall var på overvågningen.

Politiet er i gang med at sikre beviser. Foto: Kenneth Meyer
Politiet er i gang med at sikre beviser. Foto: Kenneth Meyer
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den syge velfærdsstat skal dominere den kommende valgkamp
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: