OVERBLIK: Emilie Meng fundet dræbt - det ved vi om sagen

En søndag morgen efter en bytur i Slagelse forsvandt Emilie Meng. Efter knap seks måneder er hun fundet død

Emilie Meng valgte at gå hjem selv, da hun og nogle venner ankom til Korsør station kort før klokken 4, mens de andre tog en taxa. Nu er hun fundet dræbt. Privatfoto
Emilie Meng valgte at gå hjem selv, da hun og nogle venner ankom til Korsør station kort før klokken 4, mens de andre tog en taxa. Nu er hun fundet dræbt. Privatfoto

Den 17-årige Emilie Meng, der har været forsvundet siden juli i år, er blevet fundet død i en sø ved Borup på Sjælland.

På et pressemøde søndag aften oplyste Sydsjællands og Lolland-Falsters Politiet, at man er sikker på, at den unge pige har været udsat for en forbrydelse. Man vil dog ikke oplyse noget om, hvordan hun er blevet dræbt.

Få et overblik over sagen herunder:

- 10. juli: Emilie Meng meldes savnet. Hun skulle have været på arbejde som kirkesanger i Korsør Kirke klokken 9.30 søndag morgen, men mødte ikke op.

Emilie Meng blev sidst set klokken 04 søndag morgen, da hun tog afsked med sine to veninder ved Korsør Station efter en bytur i Slagelse.

Fra stationen skulle hun gå cirka to kilometer alene gennem byen for at nå hjem til forældrenes hus i byens centrum.

- Politiet sætter stor efterforskning i gang, men flere spor ender blindt. Flere kolonihaveforeninger i Korsør bliver blandt andet i slutningen af august og starten af september gennemsøgt uden held.

- Gad vide, hvor mange forsvundne mennesker, der ligger derude, siger nabo til Emilie Mengs findested. Krimi Axel bor ved Emilie Mengs findested: Det er uhyggeligt

Emilie Meng blev fundet død juleaftensdag. (Foto: Privat/Per Rasmussen) Krimi Hun konfirmerede Emilie: Vi er i chok

- Den unge piges forsvinden får stor dækning i medierne. Adskillige frivillige leder også efter den 17-årige teenager uden held. I august går foreningen Missing People blandt andet ind i sagen og laver en eftersøgning i Korsør.

- I oktober kommer det frem, at en 33-årig mand i august blev anholdt og sigtet for drab på Emilie Meng. Men det viste sig, at han ikke havde noget at gøre med sagen.

- Politiet ransager også en adresse i Korsør fem gange uden held. En af ransagningerne i slutningen af oktober kom i stand, efter at nogle naboer havde meldt de to beboere til politiet.

Anmelderne havde aflyttet adressen, og de mente at have hørt lyde fra en indespærret person.

Politiet fandt ikke noget, og de to beboere fra Korsør har siden krævet erstatning for ransagningerne, som politiet foretog i forbindelse med efterforskningen.

Krimi Politiet: Sådan blev Emilie fundet

Krimi Politiet om Emilie: Døde kort efter hun forsvandt

- 24. december: En person finder om eftermiddagen juleaftensdag en død person i en sø ved Regnemarks Bakke ved Borup på Sjælland.

- 25. december: Politiet oplyser, at personen, der blev fundet i søen ved Borup, er den forsvundne Emilie Meng. Hun er altså blevet fundet død mere end 60 kilometer fra Korsør Station, hvor hun tog afsked med sine veninder.

Hun har været udsat for en forbrydelse, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi uden at ville komme ind på omstændighederne for forbrydelsen.

Det kommer frem, at politiet formoder, at Emilie Meng er blevet anbragt i søen på dagen for hendes forsvinden eller i dagene umiddelbart efter.