Overlevede Utøya: Nu har han fået ubehageligt brev

Torbjørn Vereide overlevede angrebet på Utøya i 2011. Nu har han fået et brev fra gerningsmanden

Torbjørn Vereide, i midten af billedet, var 1. november tilbage på Utøya. Kort tid efter har han modtaget et brev fra morderen, der har lavet øen til et evigt mindesmærke. Foto: Britta Pedersen/dpa-Zentralbild/dpa/Ritzau Scanpix
Torbjørn Vereide, i midten af billedet, var 1. november tilbage på Utøya. Kort tid efter har han modtaget et brev fra morderen, der har lavet øen til et evigt mindesmærke. Foto: Britta Pedersen/dpa-Zentralbild/dpa/Ritzau Scanpix
Følg Krimi

Torbjørn Vereide, der i dag sidder i Stortinget for Arbeiderpartiet, gennemlevede i sommeren 2011 noget nær det værste mareridt, man kan forestille sig.

Han var en af de mange hundrede unge, der var fanget på øen Utøya, da massemorderen Anders Behring Breivik gik amok og forsøgte at dræbe så mange som muligt, inden politiet ankom. 69 kom aldrig levende fra øen.

Og nu er Torbjørn Vereide atter blevet konfronteret med fortiden, idet han har fået et brev fra selvsamme mand, der udsatte ham for den ekstremt traumatiske oplevelse.

Det skriver han selv i et opslag på Facebook.

Brevet, der er stilet direkte til ham, indeholder ifølge politikeren en række påstande og udsagn, som man ofte før har hørt fra den højreradikale morder.

- Han skriver, at han ønsker, at den hvide magt skal vinde frem. Fabelagtigt. Jeg har ikke orket at læse mere end lidt af det. Det er ganske absurd. Fokus er på at rekruttere til den nazistiske bevægelse, siger Torbjørn Vereide til Dagbladet.

Under ikke andre at opleve det
Han fortæller, at han fik en klump i halsen, da han så, hvem brevet var fra, og at han nåede at læse, at det var fra 'hvid magt-bevægelsen', inden han så, at det var fra Breivik.

Torbjørn Vereide, der dengang var 22 år, overlevede angrebet i 2011 ved at løbe og blandt andet gemme sig bag en sten. Han så flere blive dræbt og måtte selv undvige skud, men han endte med at undslippe i en båd.

Han synes, det er enormt ubehageligt at modtage brevet, men han har svært ved at forholde sig til det principielle i, hvad en indsat skal kunne gøre og ikke gøre.

- Men det er ikke noget, jeg under andre overlevende eller voldsofre at opleve - at blive kontaktet på denne måde, siger han.

Kan ske igen
Torbjørn Vereide var for godt tre uger siden til stede på Utøya sammen med Tysklands præsident, Frank-Walter Steinmeier, Norges statsminister, Jonas Gahr Støre og flere andre overlevende.

- Meget af det vi snakkede om på Utøya handlede om, at det, der skete der og i de tyske koncentrationslejre, kan ske igen. Det vil ske igen, hvis ikke vi tager et opgør med hadet og den dunkle ideologi om, at nogen er mere værd end andre, siger han til Dagbladet.

Telemark fængsel, hvor Breivik er indsat, kan af hensyn til deres tavshedspligt hverken be- eller afkræfte, hvorvidt brevet rent faktisk er sendt af Breivik. Hans forsvarer ønsker heller ikke at kommentere sagen.

Det er ikke første gang, et offer for Breiviks forbrydelser modtager et brev fra ham. I 2020 modtog Kamzy Gunaratnam, der også er fra Arbeiderpartiet, ligeledes et brev fra Breivik.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.