Mere end 200 mennesker blev dræbt, og flere tusind blev kvæstet.
14 måneder efter den kæmpe-eksplosion, der ramte Libanons hovedstad, Beirut, 4. august 2020, er sårene ikke helet. Tværtimod.
Torsdag blev seks personer dræbt og 32 såret under protester mod den dommer, som leder efterforskningen af den skæbnesvangre eksplosion på byens havn. Nu truer endnu mere kaos og ødelæggelse.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Kæmpe provokation
Bag demonstrationen stod den store shiamuslimske gruppe Amal og den militante gruppe Hizbollah, som begge hævder, at det kristne parti Libanesiske Styrker åbnede ild mod demonstranterne.
Spændingerne er på kogepunktet og kan udvikle sig yderligere, vurderer Libanon-ekspert og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Helle Malmvig:
- Vi kan jo ikke sige med sikkerhed, hvem der løsnede det første skud, men man kan sige, at sådan som libanesisk historie og politik er, så er det en kæmpe provokation, når Hizbollah og Amal kommer så massivt og bevæbnede gennem gaderne i det kristne kvarter.
I august 2020 ramte en voldsom eksplosion havnen i Beirut ...
Borgerkrig lurer
Begge lejre kæmper ifølge Helle Malmvig for at opretholde deres magtbaser i landet. Derfor er den seneste eskalering dårligt nyt for freden i Libanon.
- I lang tid har jeg sagt, at nu kan det ikke blive værre. Libanon er kollapset. Der er ikke nogen regering, der er ingen el, varme eller varer på hylderne. Nu begynder de her grupper at beskyde hinanden, så det er en nedadgående spiral.
- Der er mange af ingredienserne til en borgerkrig, fordi staten jo er kollapset, og fordi økonomien sejler. Modsat har de unge et ønske om at stoppe hele det her opgør mellem religiøse grupperinger, fordi de synes, at det er nogle gamle militsledere og politikere, der bare udnytter stridighederne til at beholde magten.
- Men de unge har jo været på gaden under Det Arabiske Forår i stribevis af lande med samme budskab, uden at det har haft en effekt?
- Det er korrekt, og som jeg siger, så er ingredienserne der til en borgerkrig. Folk er totalt frustrerede, og det er en kæmpe eskalering, at de nu skyder på hinanden. Det er også rigtigt, at de unge ikke er interesserede i at begynde at kæmpe med våben, siger Helle Malmvig.
Hun understreger dog, at der flere gange siden 2019 har været optræk til regulær borgerkrig, hvor det ikke er sket.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Snigskytter åbnede ild
Amal og den militante gruppe Hizbollah kritiserer undersøgelses-dommeren Tarek Bitar for at have indkaldt flest myndighedspersoner fra Hizbollah til afhøring og færre sunnimuslimske og kristne.
I en meddelelse anklager de to grupper det overvejende kristne parti Libanesiske Styrker for at stå bag skyderiet.
- De blev udsat for åben ild fra snigskytter efterfulgt af intens skydning, lyder det i erklæringen.
Libanesiske Styrker, der er kendt for deres modstand mod Hizbollah, fordømmer volden og siger, at det er Hizbollah selv, der i de seneste måneder har opildnet til vold.
Appellerer til parterne
Journalister fra nyhedsbureauet AFP bekræfter, at volden brød ud, da snigskytter skød fra beboelsesejendomme.
Tilhængerne af Amal og Hizbollah svarede igen med maskingeværer og granater, skriver nyhedsbureauet.
Både FN, USA, Frankrig og Rusland appellerer fredag alle parter til at udvise tilbageholdenhed.
Der er udkommanderet et stort antal soldater fra hæren forud for fredagens begravelser af de seks dræbte i Beirut.
