Påkørte politibiler med narkolast i bagagerum

Kørte rundt med  260 kilo amfetamin

Foto: Politiet i Sydney
Foto: Politiet i Sydney

Hvor dum - eller hvor uheldig - kan man være?

Det spørgsmål får en 28-årig mand fra Australien masser af tid til at gruble over. Han er netop blev sendt seks og et halvt år i spjældet for at have påkørt to parkerede politibiler i Sydney.

Efter sammenstødet flygtede den 28-årige Simon Tu fra stedet.

Da betjentene undersøgte den efterladte varevogn, opdagede de 260 kilo amfetamin i bilen.

En del af den beslaglagte narko. Foto: Politiet i Sydney
En del af den beslaglagte narko. Foto: Politiet i Sydney
 

Det lykkedes hurtigt de lokale sheriffer at opspore den flygtede mand. Da han blev anholdt, virkede han nervøs og rystede over hele kroppen. Han forsøgte at forklare betjentene, at han var faldet kortvarigt i søvn bag rattet, beretter Sydney Morning Herald.

Tu har kategorisk nægtet at fortælle politiet, hvor han havde den store mængde narko fra.

Han kan bede om prøveløsladelse om fire år.

Foto: Overvågningskamera
Foto: Overvågningskamera