Pårørende om dræbte Kevin: 'Politiet havde intet at frygte'

23-årige Kevin Hansen blev skudt og dræbt af politiet tidligt søndag morgen. Ifølge ekskærestens mor var han ikke farlig

23-årige Kevin Hansen blev søndag morgen skudt og dræbt af politiet efter en biljagt fra Slagelse til Høng. (Foto: Facebook)
23-årige Kevin Hansen blev søndag morgen skudt og dræbt af politiet efter en biljagt fra Slagelse til Høng. (Foto: Facebook)

Familie og venner sørger på facebook over tabet af den unge mand, der tidligt søndag morgen blev skudt og dræbt af politiet efter en biljagt fra Slagelse til Høng.

'Han er desværre ikke iblandt os mere. MEN ER ELSKET OG SAVNET. R.I.P.,' lyder det blandt andet på moderens facebook-væg.

Manden er ifølge Ekstra Bladets oplysninger den 23-årige Kevin Hansen fra Slagelse.

Ifølge advokat Torben Koch, der repræsenterer betjenten, som afgav det dræbende skud, frygtede politiet frem til skudepisoden, at Kevin Hansen kunne være en bevæbnet veteran med PTSD. Overvejelsen, som indgik i trusselsvurderingen, skulle være opstået, da den 23-årige var kørende i en bil indregistreret hos Forsvaret.

Bilen, som den skuddræbte 23-årige var kørende i, var indregistreret hos Forsvaret. Den undersøges her af politiets teknikere. (Foto: Per Rasmussen) Krimi Betjente frygtede, skuddræbt var bevæbnet

Bilen var ifølge sn.dk stjålet fra Peugeot i Slagelse kort før den dramatiske biljagt.

Men ifølge Kevin Hansens tidligere svigermor var den nu afdøde mand ikke farlig.

– Politiet havde intet at frygte, siger kvinden, som ønsker at være anonym.

Kevin Hansen påbegyndte sidste år en uddannelse som maler. Formentlig i forbindelse med afsoningen af en dom for trusler på otte måneders fængsel.

Skudhullet vidner om politiets brug af tjenestevåben (Foto: Per Rasmussen) Krimi Militærkøretøj involveret i politidrab

Kaotisk situation
Hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, der håndterer sager, hvor politiet er involveret, forstår direktør Kirsten Dyrman ikke, at betjentens advokat udtaler sig om, hvad der foregik og gik gennem betjentenes hoveder under episoden.

Foto: Per Rasmussen Krimi Vidne: Politiet affyrede mindst to skud

– Det var mørkt, der var mange personer til stede, og situationen var kaotisk, siger Kirsten Dyrman og pointerer, at DUP nu undersøger sagen på et 'objektivt grundlag' og derfor ikke har nogen mening om, hvad der er foregået.

Direktøren siger videre, at det efter hendes vurdering er farligt at basere noget på, hvad betjentene på stedet har forklaret.

– Det er en svær og alvorlig sag, og jeg ved ikke, hvad andre bygger deres antagelser om begivenhederne på, siger Kirsten Dyrman.

Den dræbte bliver ifølge DUP først endeligt identificeret i dag, men flere af mandens formodede pårørende har allerede udtrykt deres sorg over tabet af den 23-årige på Facebook.

Ekstra Bladet har desuden været i kontakt med flere, der kendte afdøde, men ingen har foreløbig ønsket at udtale sig.

Krimi Skudoffer fra Høng bliver først identificeret mandag