Annonce:
Annonce:

Panik før kæmpe rocker-retssag: Dommere melder sig syge

Straffesag udskudt mod 80 HA-rockere, hvoraf flere er tiltalt for blandt andet drabsforsøg i Lissabon mod skinhead-leder og Bandidos-støtte - det har været umuligt at skaffe dommere

Flere af de 80 tiltalte portugisiske HA-rockere bør efter anklagerens mening dømmes for drabsforsøg på den berygtede nazisympatisør og højrefløjs-agitator Mario Machado, som her heiler for fotografen. Nu er den højt profilerede retssag udskudt på ubestemt tid. Foto: Vasco Neves/Ritzau Scanpix
Flere af de 80 tiltalte portugisiske HA-rockere bør efter anklagerens mening dømmes for drabsforsøg på den berygtede nazisympatisør og højrefløjs-agitator Mario Machado, som her heiler for fotografen. Nu er den højt profilerede retssag udskudt på ubestemt tid. Foto: Vasco Neves/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Krimi

Er dommerne syge af angst, eller er deres sygemeldinger reelle nok?

Det spørgsmål lurer lige under overfladen efter sidste uges akutte aflysning af straffesagen mod 80 Hells Angels-rockere i Lissabon.

De er tiltalt for en stribe forbrydelser - herunder for fleres vedkommende drabsforsøg mod den storkriminelle Mario Machado. Han er leder af den højreekstreme organisation The New Social Order og har nære kontakter til HA-rivalerne Bandidos.

Den officielle forklaring på, at retssagen indtil videre er skudt til hjørne er ifølge mediet Politico, at to dommere har meldt sig syge, hvorefter en vikar af ukendte årsager også har vist sig at være uarbejdsdygtig.

En af dommerne er langtidssygemeldt, mens den anden har meldt ud, at hun i løbet af de kommende uger skal gennemgå en operation. Portugals svar på Domsstolsstyrelsen overvejer derfor nu, hvordan og hvornår retssagen kan sættes igang.

Annonce:

Der var oprindelig afsat mindst 30 retsdage.

Jernrør, kæppe og knive
De tiltalte rockere er efter anklagemyndighedens mening udover drabsforsøget på den 44-årige Mario Machado og tre andre mænd på en restaurant i bydelen Prior Velho i 2018 hver især tiltalt for blandt andet handel med narkotika, ulovlig våbenbesiddelse og afpresning.

I forbindelse med angrebet på Mario Machado i det nordøstlige Lissabon er flere HA-rockere tiltalt for at have været tungt bevæbnet med hamre, jernrør, kæppe, økser og knive. Restauranten var udsat for omfattende hærværk.

Som led i sagens efterforskning har politiet afhørt et stort antal vidner, foretaget telefon-aflytninger og skaffet skriftlig dokumentation.

Hells Angels Portugal har i flere år været i konflikt med Bandidos, som op til angrebet på restauranten i Lissabon var i fuld gang med klemme sig ind i landets organiserede bandemiljø. Foto: Claus Bonnerup
Hells Angels Portugal har i flere år været i konflikt med Bandidos, som op til angrebet på restauranten i Lissabon var i fuld gang med klemme sig ind i landets organiserede bandemiljø. Foto: Claus Bonnerup
 

Annonce:

Det planlagte overfald på den berygtede skinhead-kendis bunder ifølge anklageren i, at Bandidos forinden havde etableret nye afdelinger i Portugal, og at Mario Machado i den forbindelse spillede en vigtig rolle med sine kontakter i det organiserede bandemiljø.

Mario Machado har et langt synderegister. Den erklærede super-nationalist og nynazist er tidligere dømt for blandt andet racediskrimination, vold, besiddelse af våben, ærekrænkelser, afpresning og kidnapning. Han har desuden været tiltalt i en hatecrime-motiveret drabssag, som han blev frifundet i.

Dødningehoved og hagekors
Den tidligere natklub-dørmand og leder af flere skinhead-grupper har i en årrække været en central figur på Portugals yderste højrefløj og er stadigvæk yderst aktiv på de sociale medier og Youtube.

Señor Machados politiske tilbøjeligheder er i det hele taget meget offentlige. Han er flere gange fotograferet heilende og har et hagekors og for resten også et dødningehoved tatoveret på kroppen.

I flere år havde han indrejseforbud i Sverige.

Annonce:

I en helt anden retning trækker, at Mario Machado før sin seneste fængsling mangler et semester i at have gennemført en jura-uddannelse.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: