Parlamentsmedlem død efter angreb

Labour-medlemmet Jo Cox er død af sine kvæstelser, efter hun torsdag eftermiddag blev skudt to gange

Videoen her er optaget i november sidste år, hvor Jo Cox i parlamentet talte om problemerne i Syrien

Jo Cox blev torsdag eftermiddag overfaldet angiveligt af en 52-årig mand. Hun blev efterfølgende bragt til hospitalet i kritisk tilstand.

Men det er ikke lykkedes lægerne at redde hendes liv. På et pressemøde klokken lidt over 18, bekræfter en politichef, at Labour-medlemmet har mistet livet. Det skriver blandt andet Reuters.

Den 41-årige mor til to blev angrebet lidt i klokken 13. Hun døde 13.40 på hospitalet, lyder det på pressemødet.

Hør et udsnit af pressemødet her (Video: AP)

På pressemødet bekræfter de ligeledes, at de har anholdt en mand, og at de har beslaglagt et skydevåben.

Krimi Medie: Råbte ’Storbritannien først’ da han skød kvindelig politiker

Artiklen fortsætter under billedet:

Råbte 'Storbritannien først'
Ifølge det britiske medie Sky News råbte gerningsmanden 'Britain first', inden han gik til angreb på den 41-årige. Jo Cox var en af de politikere, der kæmper for, at Storbritannien skal forblive i EU.

Angrebet på Jo Cox kommer kun en uge før, Storbritannien skal stemme om deres medlemskab af EU. Jo Cox kæmper for ’Remain’-lejren, der vil sikre briternes fortsatte medlemskab af unionen.

Politik Britisk EU-valgkamp indstillet efter angreb på politiker

Brydekamp med overfaldsmanden
Ifølge Sky News kastede en anden mand sig over den formodede overfaldsmand og forsøgte at fravriste ham sit skydevåben.

- Manden trådte tilbage med våbnet og affyrede et skud, så affyrede han endnu et skud. Mens han skød, kiggede han ned i jorden, har vidnet forklaret Sky News.

Bevæbnede betjente
Politikeren blev kørt i ambulance til Leeds General Infirmary efter angrebet. Bevæbnede betjente holdt vagt uden for hospitalet, skrev tv-stationen BBC på sin hjemmeside.

Den britiske premierminister, David Cameron, skriver på Twitter, at han er dybt bekymret over meldingerne om angrebet mod Jo Cox.

Krimi Parlamentsmedlem skudt og stukket ned

Jo Cox blev valgt som parlamentsmedlem for Labour i 2015. Hun efterlader sig to børn.

1 af 2 (Foto: PA Photos)
2 af 2 (Foto: Allover Press)