Partybus standset: Mindst 40 sigtet

Flere end 40 personer er sigtet for at overtræde forsamlingsforbuddet, efter politiet har standset en partybus i Kokkedal

Her bliver bussen stoppet af politiet. Video: Privat

Fredag aften har politiet standset en partybus fra firmaet barbussen.dk ved Helsingør Motorvejen i Kokkedal.

Bussen vrimlede med festglade mennesker, der nu alle kan se frem til en sigtelse og en bøde for at overtræde corona-restriktionerne.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

- Bussen var fyldt med mennesker, der festede. Der var mindst 40, men det er selvfølgelig et stort arbejde at registrere dem alle, så jeg har ikke det præcise antal endnu, siger politiets vagtchef Stefan Andersen.

Partybussen blev standset kort efter afgang, og dermed blev det en kort fornøjelse for de festglade mennesker.

- Vi fik nogle gode oplysninger fra anmelder, så det var ikke mange kilometer, de nåede at køre, siger vagtchefen.

Festens deltagere bliver nu alle sigtet for at overtræde forsamlingsforbuddet. Det udløser en bøde på 2500 kroner til hver.

Desuden bliver chaufføren og arrangøren sigtet.

- Det udløser en større bøde, når man faciliterer sådan en fest, siger Stefan Andersen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 19.32. De er fortsat i gang med at registrere og give bøder til de mange tilstedeværende, og derfor har politiet endnu ikke overblik over, hvor gamle de deltagende er.

Her samlede barbussen.dk gæster op i Helsingør. Privatfoto
Her samlede barbussen.dk gæster op i Helsingør. Privatfoto

 

Politiet stoppede partybussen i Kokkedal. Privatfoto
Politiet stoppede partybussen i Kokkedal. Privatfoto

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter