Skal man ud i morgentrafikken onsdag, er det en god ide at være opmærksom på, at der kan være glatte veje og tæt tåge.
Det oplyser Vejdirektoratet på sin hjemmeside.
Det er især i den nordvestlige del af Jylland, at der advares om glatte og tågede veje, ligesom der kan være risiko for det samme i området omkring Sønderborg.
Der er blevet saltet på flere veje i Nordjylland, Østjylland og Nordsjælland.
DMI skriver på sin hjemmeside, at tågen kan blive hængende flere steder op ad dagen, indtil solskin tager over.