Annonce:
Annonce:

Passagerfly nødlandet i USA: Motor eksploderede og slog hul på vindue

En person død: Kvinde blev delvist suget ud af passagerfly, da vindue blev knust, fortæller chokerede medpassagerer

Klokken 11.30 lokal tid nødlandede flyet uden yderligere problemer i Philadelphia International Airport (Video: AP)
Annonce:
Følg Krimi

Et fly fra Southwest Airlines med 148 personer om bord måtte tirsdag nødlande i Philadelphia, USA, efter at et vindue blev knust i forbindelse med en formodet eksplosion i den ene motor.

Det skriver amerikanske medier.

Ifølge medierne faldt trykket i kabinen, da et stykke af flyets ene motor ramte et vindue, der smadredes. Flyet befandt sig i 10 kilometers højde, da episoden indtraf.

En kvinde med vinduesplads på række 17 blev alvorligt kvæstet, da vinduet blev knust, oplyser øjenvidner.

- En passager, en kvinde, blev delvist suget mod vinduet. Hun blev trukket tilbage af andre passagerer, siger Todd Baur i et telefoninterview med tv-stationen NBC10.

Andre passagerer bekræfter dramaet.

- Der er blod over det hele, fortæller passagerer Marty Martinez til CBS News.

Klokken 11.30 lokal tid nødlandede flyet uden yderligere problemer i Philadelphias internationale lufthavn.

Annonce:

En person død
På et efterfølgende pressemøde oplyser myndighederne, at en person er afgået ved døden, mens syv andre passagerer kom til skade under episoden.

Flyets venstre motor eksploderede tilsyneladende under flyvningen. Foto: AP
Flyets venstre motor eksploderede tilsyneladende under flyvningen. Foto: AP

Flyet landede i Philadelphia uden yderligere problemer, oplyser lufthavnen. Foto: AP
Flyet landede i Philadelphia uden yderligere problemer, oplyser lufthavnen. Foto: AP
 

De amerikanske luftfartsmyndigheder, FAA, bekræfter episoden i en erklæring.

- Southwest Airlines-fly landede i Philadelphia Internationale Lufthavn, efter at besætningen meldte om skade på flyets ene motor og mindst et vindue. FAA efterforsker episoden, lyder det.

Southwest Airlines oplyser, at der var 143 passagerer og fem besætningsmedlemmer om bord på flyet, en Boeing 737-700, der var på vej fra New York til Dallas i Texas.

Der er ingen oplysninger om, hvorfor flyets motor tilsyneladende eksploderede.

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: