Patrick Nielsen bliver bag tremmer

Eks-bokseren og Satudarah-rockeren fængslet i yderligere to uger

Patrick Nielsen bliver bag tremmer

Patrick Nielsens deroute: Fra boksestjerne til bandemedlem

Den 30-årige tidligere boksestjerne Patrick Nielsen bliver frivilligt i fængslet, hvor han har siddet siden 6. juli.

Manden, der for nylig blev forfremmet til fuldgyldigt medlem af rockerklubben Satudarah, er sigtet for grov vold mod en kvinde.

Ifølge politiet både slog og trampede han hende i hovedet og tog kvælertag på hende med begge hænder, før hun besvimede.

Onsdag skulle en dommer ved Retten i Glostrup efter planen tage stilling til, hvorvidt rockeren fortsat skal sidde varetægtsfængslet, men det sker frivilligt de næste 14 dage.

Det vil sige frem til 13. oktober, oplyser retten til Ekstra Bladet.

Patrick Nielsen har siden 6. juli været i politiets og Kriminalforsorgens varetægt. Foto: Jonas Olufson
Patrick Nielsen har siden 6. juli været i politiets og Kriminalforsorgens varetægt. Foto: Jonas Olufson
 

På forældrenes adresse
Patrick Nielsen blev anholdt to dage efter det ifølge sigtelsen grove overfald, der gik ud over en 35-årig kvinde.

Det skete søndag 4. juli hjemme hos eksbokserens mor og far.

Herefter kunne Ekstra Bladet afsløre, at jagten på Vestegns-kendissen gik ind.

Skriv direkte til Ekstra Bladets kriminalreportere, hvis du har oplysninger i sagen.

To dage senere var han sammen med sin forsvarsadvokat, Gitte Juul Jensen, på vej til politistationen for at melde sig selv, da en patrulje standsede dem.

Gitte Juul Jensen har ikke lagt skjul på, at hun er kritisk over for politiets fremfærd.

Ekstra Bladet har flere gange forgæves forsøgt at få oplyst, hvordan offeret for Patrick Nielsens overfald har det.

Det fremgår dog af retsbogen fra grundlovsforhøret, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i, at kvinden både havde skader på ryggen og armene og et stribet mærke på venstre side af halsen.

Trampet i ansigtet
Patrick Nielsen erkendte under et grundlovsforhør efter anholdelsen, at han havde begået vold, men nægtede, at der var tale om grov vold. Han afviste derudover at have taget kvælertag på kvinden.

Dommeren lagde ved grundlovsforhøret til grund, at fotos af kvindens skader støtter hendes forklaring om, at hun er blevet trampet i ansigtet og trådt på halsen. Man fandt dog ikke begrundet mistanke om, at der var taget kvælertag, da der ikke blev konstateret blodudtrædninger i øjnene eller andre karakteristiske tegn på decideret kvælertag.

Tramp i ansigtet anses dog for vold af særlig farlig karakter.

Ekstra Bladet har gentagne gange bedt Københavns Vestegns Politi om svar på, om sigtelsen mod den 30-årige eksbokser er uændret. Det afviser myndigheden at oplyse.

Det er Patrick Nielsen sigtet for

Han er sigtet efter straffelovens paragraf 245, stk. 1 om legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter ved:

'4. juli 2021 cirka 13.10 på adressen (udeladt her) at have overfaldet (navn udeladt her), idet sigtede væltede hende ned på jorden og trak hende ned af en trappe og ned i en kælderskakt, hvor sigtede tog kvælertag med begge hænder og ruskede hårdt i hende, ligesom sigtede efterfølgende flere gange slog og trampede hende i hovedet, samt pressede sin sko mod hendes hals, så hun ikke kunne få vejret, hvilket alt medførte, at hun besvimede'.

Lyt til 'Bandeland'

 

Bandeland ll - Satudarah

Bandeland er Ekstra Bladets dybdegående podcast om den organiserede kriminalitet i den danske underverden. I anden sæson får du historien om gruppen Satudarah.

Lyt til alle afsnit gratis her.

 

Bandeland l - Loyal to Familia

I første sæson får du de mest interessante fortællinger og afsløringer om banden Loyal to Familia (LTF).

Lyt til alle afsnit gratis her.