Pegida:- Vi kommer også til Folkemødet

Anti-islamist bevægelse melder sig til Bornholmerfest: Vi tager tonsvis af foldere og t-shirts med

Talsmanden for bevægelsen 'For Frihed' siger, at han også tager til Folkemødet på bornholm.
Talsmanden for bevægelsen 'For Frihed' siger, at han også tager til Folkemødet på bornholm.
Følg Krimi

Den anti-islamistiske mandagsmødebevægelse 'For Frihed', der indtil for nyligt kaldte sig Pegida-Danmark, siger nu til Ekstra Bladet, at de også tager til sommerens folkemøde på Bornholm.

- Vi tager et tons foldere og genkendelige t-shirts med, og vi har tænkt os at opdatere løbende på diverse blogs om vores oplevelser på Folkemødet.

Det siger talsmand for bevægelsen, Nicolai Sennels, til Ekstra Bladet.

Gennem de seneste måneder har bevægelsen om mandagen gennemført demonstrationer i København til stor irritation for det venstre-ekstreme miljø, der hver gang med tumult og ballade har søgt at forhindre demonstrationerne.

- Folkemødet på Bornholm er jo en folkefest for alle, der bekymrer sig om politik i Danmark og Europa. Samtidig er Folkemødet jo et sted, hvor der er mulighed for at skabe opmærksomhed om vores sag, siger Sennels.

- Her handler det for det første om at støtte ytringsfriheden, og dernæst at vise islamisterne, at vi ikke er bange for dem. Samtidig handler det om at råbe politikerne op, siger Sennels.

- Vi giver alt, alt for meget plads til en ideologi, der er os fjendtligt stemt, siger Sennels.

Om 'For Frihed' siger Sennels, at det er svært at definere bevægelsen på den klassiske, politiske højre-venstre skala.

- Der er også erklærede venstrefløjsfolk med i bevægelsen, siger Sennels.

- Jeg tror ikke, at bekymringen om islamistisk vold, Sharia og religiøs terror har nogen partifarve, tilføjer han.

Til Folkemødet kommer også den hollandske islamkririker, Gert Wilders, der er inviteret af Trykkefrihedsselskabet. En mand, hvis holdninger, Nicolai Sennels har sympati for.

for nylig var Wilders inviteret som gæstetaler ved en Mohammedtegningskonkurrence i Texas, der blev angrebet af islamist-sympatisører. Begge angribere blev dræbt af sikkerhedsfolk.

- Den debat, der har været omkring Wilders' kommende deltagelse ved Folkemødet, har været udtryk for en forskruet og perverteret logik, hvor mand forsøger at gøre Wilders til gerningsmand i en sag, hvor han retteligt er offer.

- Wilders er dødstruet hver eneste dag. At han er skyld i øget sikkerhed svarer til at gøre et voldtægtsoffer skyldig i sexoverfald fordi, hun er sexet klædt på, mener Sennels.

Hver mandag demonstrerer Pegida i København, og hver mandag bliver de mødt af en moddemonstration

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.