Annonce:
Annonce:

Penge til dansker: Fængslet missionær får million-støtte

Torben Søndergaards hustru har foreløbig indsamlet 1,3 millioner kroner fra trosfæller til kristen dansk sektleder fængslet i mystisk våbensag i USA

Den fængslede danske missionær er her fotograferet af de amerikanske myndigheder i umiddelbar af hans fængsling 30. juni i år i Florida i USA. Politifoto
Den fængslede danske missionær er her fotograferet af de amerikanske myndigheder i umiddelbar af hans fængsling 30. juni i år i Florida i USA. Politifoto
Annonce:
Følg Krimi

På en måde arbejder tiden for Torben Søndergaard. Den 45-årige danske leder af trossamfundet The Last Reformation er sigtet i en mystisk sag om indsmugling af våben til USA og har i halvanden måned siddet fængslet i Florida.

For en uge siden forsøgte hans advokater at få ham løsladt mod kaution. Det lykkedes ikke.

Men pengene er i mellemtiden strømmet ind til manden, der i 2019 søgte asyl i USA efter at have været i stormvejr i offentligheden på grund af en TV2-dokumentar om frikirkens metoder i Danmark.

Danskerens hustru har sat en indsamling i værk på den kristne hjemmeside givesendgo.com, og her har følgere fra en lang række lande indtil videre indsamlet, hvad der svarer til mere end 1,3 millioner kroner til dækning af udgifter i forbindelse med Torben Søndergaards anholdelse og fængsling.

Torben Søndergaard var udsat for udbredt kritik, før han valgte at immigrere til USA med sin familie. I en TV2-dokumentar blev han beskyldt for psykiske overgreb mod børn, dæmonuddrivelser, manipulation med sindslidende og kvaksalveri. Selv afviste han kritikken som grundløs. Foto: TV2

'Vær stærk, broder', skriver én donor, mens en anden trosfælle betvivler, at den karismatiske missionær og evangelist kan være skyldig. Det gør personen med ordene:

'Den mand kan umuligt have smuglet våben. Det er helt vanvittigt. De skal løslade ham nu og kompensere ham med millioner af dollars for den her uberettigede fængsling'.

Optræder med våben
Torben Sondergaard har som tidligere omtalt i Ekstra Bladet siden sin anholdelse i slutningen af juni efter et møde med Homeland Security's immigrationsafdeling ICE og FBI været anholdt og fængslet. Officielt har myndighederne afvist at give Ekstra Bladet indblik i sagens substans, da den er under aktuel efterforskning.

Men Torben Søndegaard har selv holdt sine tusinder af følgere underrettet på Facebook og The Last Reformation's hjemmeside.

Torben Søndergaard fotograferet med en pumpgun og på billedet nedenunder en halvautomatisk riffel. Materialet blev forud for anholdelsen i USA lagt på hans profil på Facebook. Privatfoto
Torben Søndergaard fotograferet med en pumpgun og på billedet nedenunder en halvautomatisk riffel. Materialet blev forud for anholdelsen i USA lagt på hans profil på Facebook. Privatfoto
 
Han har været åben med, at han er under mistanke for at have smuglet våben ind i USA fra Mexico og efter myndighedernes opfattelse 'udgør en national trussel'. Selv nægter han sig skyldig.

Annonce:

Som afsløret i Ekstra Bladet er han ikke helt ukendt med skydevåben. På billeder offentliggjort af ham selv på de sociale medier optræder han med en halvautomatisk riffel og en shotgun.

Ekstra Bladet har rakt ud til Torben Søndergaards hustru for at få en kommentar til situationen, som med den fængslede danskers egne ord har været en uvirkelig og barsk oplevelse.

Hun er aldrig vendt tilbage.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er farligt at leve, du kan dø af det
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: