Person død i færdselsulykke

En alvorlig færdelsulykke har kostet en person livet, oplyser politiet

Der er sket en alvorlig færdelsulykke på Tingvejen nær Agerbæk, og en person er afgået ved døden.

Det oplyser Sydjyllands Politi.

Ifølge vagtchefen kommer en lastbil kørende i nordlige retning, mens en personbil kommer imod. Af indtil videre ukendte årsager kommer personbilen over i lastbilens kørebane, og der sker et frontalt sammenstød.

- Føreren af personbilen bliver erklæret død på stedet, siger Erik Lindholdt, vagtchef.

Føreren af lastbilen er overført til hospitalet i Odense - han er ikke i kritisk tilstand.

Tidligere oplyste politiet ulykken er sket på Tingvejen nord for Hellevej ved Agerbæk.

De pårørende er underrettet.